Turn this role into an interview — a resume and cover letter built around what this employer wants.
cBrain søger erfaren Solution Architect i København til at sikre sund teknisk løsningsarkitektur i projekter på F2-platformen. Du sikrer robust datamodel, sikre integrationer og håndterer performancemæssige udfordringer i tæt samarbejde med udviklere og kunder.
Stillingen kræver mindst 5 års programmeringserfaring og relevant IT-uddannelse. Vi tilbyder en uformel kultur, stærkt fagligt fællesskab og fokus på balance mellem arbejde og fritid.
Er du softwarearkitekt eller erfaren udvikler med lyst til at hæve blikket? Brænder du for at løse komplekse tekniske udfordringer med softwareløsninger, der er sikre, robuste, skalerbare og som leverer høj performance? Ønsker du en karriere, hvor du bliver en del af et fagligt stærkt team? Så er du muligvis vores nye Solution Architect.
cBrain® er en central spiller i offentlig digitalisering med F2-platformen. Vores teknologi gør det muligt at udvikle fagprocesser langt hurtigere og med væsentligt mindre kode end traditionelle softwareprojekter. Fra idé og beslutning til kørende løsninger tager vores projekter typisk måneder, ikke år. Vi ser hurtigt resultatet af vores arbejde.
cBrains projekter vokser i størrelse og kompleksitet, derfor har vi brug for flere arkitekter. AI ændrer både den måde, vi udvikler software på, og de løsninger, vi leverer til vores kunder. Som Solution Architect i cBrain er din primære opgave at sikre, at den tekniske løsningsarkitektur i et projekt er solid: Du sikrer, at en løsning har en sund datamodel, at integrationer implementeres på en sikker og robust måde, og at eventuelle performancemæssige udfordringer håndteres effektivt. Du samarbejder med kollegaer med forskellige baggrunde og faglige kompetencer i projektteams. Du arbejder ofte med flere kunder og projekter samtidigt.
Stillingen er ikke et udviklerjob. Du kommer som udgangspunkt ikke selv til at programmere, men du skal kunne sparre teknisk med udviklere og træffe arkitekturbeslutninger. Derfor er solid erfaring med softwareudvikling en forudsætning.
Vi forventer ikke, at du i forvejen er ekspert i F2, men det er vigtigt, at du har erfaring med og lyst til at opnå en dyb forståelse af softwareløsninger. Vi giver dig en solid oplæring i F2-platformen og de udviklingsværktøjer, den indeholder.
Vi forventer, at du:
F2-platformen er udviklet i Microsoft-teknologi med bl.a. C# og MS SQL Server. Det er en fordel, hvis du har solidt kendskab til følgende områder:
Hos cBrain forener vi høj faglighed med et stærkt kollegialt fællesskab. Vi tror på, at vi lykkes bedst, når vi trives – både fagligt og socialt. Derfor prioriterer vi en uformel kultur, hvor der er plads til både ambitioner, nytænkning og humor.
Vi er en virksomhed med mange traditioner og vægter sociale events højt. Desuden tilbyder vi medarbejderdrevne aktiviteter så som løbeklub, vinklub og brætspilsaftener, og vi arbejder aktivt for et inkluderende arbejdsmiljø med fokus på en sund balance mellem arbejde og fritid.
I cBrain tillægger vi bæredygtighed og klimamål stor betydning. Det er vores ambition at bidrage aktivt til grøn omstilling ved at levere digitale løsninger, der understøtter offentlige myndigheder i at nå deres klimamål. Samtidig arbejder vi systematisk på at integrere bæredygtighed i vores forretning og daglige drift.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Simon Jorsal påsjo@cbrain.com.
Vi glæder os til at høre fra dig!
cBrain® er en børsnoteret dansk softwarevirksomhed, der leverer cBrain F2® – en Commercial Off-The-Shell (COTS) digital platform, udviklet specifikt til offentlige myndigheder. Vores ambition er at revolutionere den offentlige sektor verden over med F2 – for hurtigere, mere effektiv og bæredygtig digital transformation.
F2-platformen anvendes i dag af mere end 100 myndigheder på tværs af fem kontinenter, blandt andet i Tyskland, Storbritannien, USA, UAE og Kenya.
Som medarbejder hos cBrain er du med til at videreudvikle og levere software, der gør en reel forskel – for myndigheder, borgere, samfund og miljø.
Vil du være med til at præge fremtidens digitale forvaltning? Så kan du her læse mere om os og vores karrieremuligheder.
Læs mere om cBrain på cBrain.com