Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Dinero søger en erfaren Software Developer til Core Accounting-teamet til at arbejde med bogføringsmotoren og centrale dele af vores regnskabs- og administrationsløsninger. Du bidrager til teknisk kvalitet, kodekvalitet og robuste løsninger i tæt samarbejde med Product Managers og kollegaer.
Du har erfaring med C#/.NET, SQL-dæks, og moderne arkitektoniske mønstre, og du anvender AI i udviklingsprocessen til at skrive, analysere og fejlfinde kode, samtidig med at du bevarer en kritisk sans og
Hos Dinero arbejder vi hver dag på at gøre regnskab og administration enklere for små og mellemstore virksomheder. Vi er ført ud af iværksætterånd, og vi bygger software, der gør en reel forskel for mere end 100.000 brugere. Det er vi ret stolte af. Lige nu leder vi efter en erfaren Software Developer til vores Core Accounting team. Har du lyst til at arbejde med en central del af Dinero, hvor korrekthed, kvalitet og godt softwarehåndværk virkelig betyder noget? Så skal du læse med her!
Du bliver en del af vores udviklingsafdeling hvor ca. 25 kollegaer dagligt sidder med fingrene i tastaturet. Dit nære team, altså Core Accounting, består af 4 udviklere og 2 Product Managers. Din nærmeste leder er Marcel. Han sidder med i hverdagen, koder selv og er tæt på de opgaver og udfordringer, temaet arbejder med. Du vil derfor opleve en leder, der både kan sparre med dig om tekniske løsninger, hjælpe med at løse svære problemstillinger og selv tage fat, når der skal bygges noget. Han er en nærværende leder som hellere spørger "Hvordan har du det?" end "Er vi i mål?". Core Accounting har ansvaret for hele bogføringsmotoren i Dinero. Det er vores opgave at sikre, at bogføringen altid er korrekt, at brugerne og vores automatiseringer ikke kan komme til at gøre noget forkert, og at vi lever op til Erhvervsstyrelsens krav til bogføring. Det er med andre ord et team med en helt central rolle i både produktet og virksomheden. Det kræver teknisk kvalitet, omtanke og en god forståelse for, hvordan vores løsninger bliver brugt i praksis.
På en typisk arbejdsdag hos Dinero gør vi det, vi er allerbedst til: Vi bygger software. Din dag kan starte med at du tager fat i en opgave fra vores backlog, som typisk er beskrevet i et hverdagssprog af vores Product Team. Herfra er det din opgave at forstå behovet, finde frem til den bedste tekniske løsning og omsætte den til kode. Du er også med til at udfordre og kvalificere opgaven undervejs, så vi sikrer, at det, vi bygger, rent faktisk giver værdi for vores brugere. Når du har løst opgaven, sender du koden forbi en eller to kolleger til code review. Her får I mulighed for at udfordre løsningen, dele erfaringer og sikre, at kvaliteten er i orden, inden koden bliver klar til udgivelse. Herefter tager vores CI/CD-pipeline over og sørger for at teste og udgive koden. Som regel går der ikke mere end 10 minutter, før din nye feature er ude og gøre en forskel for vores brugere. I mellemtiden kan du passende udfordre en kollega til et spil Curve Fever.
Og så er der lige det med AI AI er en fuldt integreret del af vores hverdag. 90% af den kode, vi i dag laver, er genereret af AI. Vi bruger altså AI aktivt både til at skrive kode, analysere og forstå eksisterende kode, finde fejl, teste løsninger og dokumentere. Men vi outsourcer ikke vores tænkning til AI. Du skal stadig kunne forstå problemet, vurdere løsningen og tage ansvar for den kode, der ender i vores produkt. Vi accepterer ikke bare kode, fordi den ser rigtig ud, eller fordi en AI-agent siger, at den virker. Det er særligt vigtigt, når vi arbejder med bogføring, hvor korrekthed er helt afgørende. AI er hos os også et værktøj til at lære nyt. Du kan bruge det til at forstå en ukendt del af kodebasen, undersøge en teknologi eller afprøve forskellige løsningsmuligheder. Du behøver ikke være ekspert i alle de nyeste AI-værktøjer fra dag ét, men vi forventer, at du er nysgerrig og har lyst til at udforske, hvordan de kan gøre os bedre til vores arbejde.
Vi forestiller os, at du har nogle års erfaring med professionel softwareudvikling og et solidt teknisk fundament.
Kort sagt leder vi efter en udvikler, der er fagligt nysgerrig, tager ansvar for sit arbejde og har lyst til at skabe gode løsninger sammen med andre.
You must be fluent in Danish, both spoken and written, to be considered for this position.