A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Aabenraa kommune søger en socialrådgiver til barselsvikariat i Handicapteamet i Myndighed i Tinglev. Stillingen kræver erfaring med handicapområdet og myndighedsopgaver samt evne til tværfagligt samarbejde.
Du vil få ansvaret for udredninger, sager om handicapkompenserende ydelser og tæt kontakt til børn, unge og deres familier. Løn efter gældende overenskomst og mulighed for supervision og faglig sparring.
Har du lyst til at udvikle dig sammen med os? Trives du i en afdeling, hvor faglighed, samarbejde og fællesskab går hånd i hånd, og hvor du sammen med dine kolleger er med til at skabe helhed og sammenhæng for børn, unge og deres familier? Og vil du være en del af et arbejdsfællesskab, der brænder for at understøtte børn og unges trivsel, udvikling og deltagelse i meningsfulde fællesskaber? Så er det dig, vi søger.
I Handicapteamet kommer du til at indgå i et team med syv rådgivere, to administrative medarbejdere, en socialfaglig konsulent og en kontorleder. De administrative medarbejdere understøtter blandt andet arbejdet med sager om kompensationsydelse. I Handicapteamet arbejder vi med børn og unge med funktionsnedsættelser og deres familier i alderen 0-18 år samt med ungestøtte op til det 23. år. Vi sidder i Tinglev sammen med Børneteamet, som arbejder med støttende indsatser for børn i alderen 0-12 år og deres familier. Vi lægger vægt på faglig sparring, samarbejde og fælles refleksion i hverdagen. Samtidig har vi fokus på helhedsorienterede og sammenhængende indsatser, hvor barnets, den unges og familiens perspektiver er centrale i samarbejdet. Vi lægger desuden vægt på en tidligt støttende indsats i arbejdet med børn og deres familier. Vi arbejder med afsæt i Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik, som hedder ”Sammen om det gode børne-, unge- og familieliv”. Med barnet, den unge og familien i centrum har vi fokus på tidlig indsats, tæt samarbejde og inddragelse, så familierne oplever helhed og sammenhæng i vores indsatser. Vi er optaget af at skabe positive forandringer gennem høj kvalitet i sagsbehandlingen, stærke relationer og et tæt samarbejde med både familier og relevante samarbejdspartnere. Se mere herom på linket: Sammen om det gode børne-, unge- og familieliv.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Alle rådgivere tildeles et ulempetillæg på årligt kr. 12.000 (31.3.00-niveau). Stillingen er på 37 timer og med ansættelse pr. 1. januar 2027. Forud for ansættelsen indhentes der børne- og straffeattest, og ansættelsen vil være betinget af, at de er tilfredsstillende.
Du kan få mere at vide om barselsvikariatet i Handicap ved at kontakte kontorleder Tanja Konstmann Mühl på telefon 29 37 06 76
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv .
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.