Stand out for this role — generate a tailored resume and cover letter in about a minute.
Plejecenter Glesborg søger social- og sundhedshjælper til dagvagt. Stillingen er fuldtid og primært dagtid med arbejde hver 2. weekend, i et tværfagligt team.
Du vil yde pleje, omsorg og pædagogisk støtte med fokus på nærvær, tryghed og beboernes livshistorier, og du dokumenterer i Nexus. Du bidrager til udviklingen af demensindsatsen og den faglige praksis sammen med kolleger og demenskoordinatorer.
Social- og sundhedshjælper til dagvagt søges til Plejecenter Glesborg
På Plejecenter Glesborg arbejder vi ud fra personcentreret omsorg, hvor vi ser mennesket før sygdommen. Vores arbejde tager afsæt i den enkelte borgers livshistorie og døgnrytmeplan, som anvendes aktivt i hverdagen for at skabe tryghed, mening og livskvalitet.
Borgerens selvbestemmelse, værdighed og trivsel er centrale værdier i vores tilgang til pleje og omsorg.
Bliv en del af udviklingen på Plejecenter Glesborg
Vi er i gang med at samle demensindsatsen på Plejecenter Glesborg og udvikle et stærkt fagligt miljø.
Plejecentret består af både en demensafdeling og en almen afdeling. Derudover er der tilknyttet et demensdagcenter med egne medarbejdere, som understøtter en aktiv og meningsfuld hverdag for beboerne.
Som en del af den samlede demensindsats er der tilknyttet to demenskoordinatorer, som arbejder med borgere i eget hjem i Norddjurs Kommune.
Demenskoordinatorerne bidrager samtidig med faglig sparring og rådgivning til medarbejdere på kommunens plejecentre.
For at understøtte udviklingen af vores fælles kultur og samarbejde er vi i gang med et målrettet kursusforløb med fokus på teamudvikling, samarbejde og fælles faglig retning. Samtidig prioriterer vi løbende faglig kompetenceudvikling, så vi sammen kan skabe den bedst mulige pleje og omsorg for vores borgere.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anni Clemmensen på telefon 23 84 70 98.
Vi glæder os til at høre fra dig.
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.
De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.
Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her