Sikkerhedsofficer i J6 ved Arktisk Kommando

Forsvaret

Aarhus

On-site

DKK 800,000 - 1,000,000

Full time

3 days ago
Be an early applicant

A complete application in a minute

Tailored resume and cover letter, ready to send.

Get past ATS filters

Job summary

Arktisk Kommando søger en sikkerhedsofficer (SIKOF) til J6 (Kommunikation) i Operationsstøtteafdelingen med ca. 90 kolleger. Stillingen er placeret i Fredericia med mulighed for forhandling af tjenestested.

Du refererer til chefen for J6 og samarbejder bredt i AKO-staben i Grønland, Danmark og Færøerne. Du er kaptajn/kaptajnløjtnant og har erfaring fra højere stabe og militær sikkerhed. For at få succes forventes du at være holdspiller, kommunikativ og selvstændig samt i stand til at håndtere

Qualifications

  • Kaptajn eller kaptajnløjtnant med erfaring fra højere stabe.
  • Motivation for SIKOF-opgaverne og sikkerhedstjeneste.
  • Gode relationer og rådgivning til kolleger og ledelse.
  • Evne til at arbejde selvstændigt og under pres.

Responsibilities

  • Varetage sikkerhedsofficer-rollen og rådgive chefen.
  • Udarbejde risikovurderinger og sikre sikkerhedspolitikker.
  • Koordinere militær sikkerhedstjeneste og kontakt til myndigheder.
  • Deltage i projektgrupper for nyt hovedkvarter og AKO-indsatser.
  • Samarbejde tværfagligt i AKO-staben og med Grønland og Danmark.

Skills

Militær sikkerhedserfaring
Samarbejde
Kommunikation

Education

Officeruddannelse

Job description

Har du en stor viden om sikkerhed og kender du samtidig til de udfordringer, et arktisk klima og den grønlandske infrastruktur har af indflydelse på sikkerheden? Vil du være med til at udvikle og styrke Arktisk Kommando som et operativt hovedkvarter?

Så er der et super spændende job til dig i Fredericia fra årsskiftet. Du vil blive en del af et team med utrolig kompetente og fagligt dygtige medarbejdere og samtidig indgå i stab, der er indsat 24/7 for at løse de operative opgaver.

Arktisk Kommando (AKO) er direkte underlagt Forsvarskommandoen som en NIV II-myndighed på linje med Hær-, Søværns-, Flyver- og Specialoperationskommandoen. Vi er inddelt i en modificeret J-struktur, som er baseret på NATOs standardiserede stabsstruktur.

Du bliver sikkerhedsofficer (SIKOF) i J6 (Kommunikation), der indgår i Operationsstøtteafdelingen sammen med J1 (Administration og Drift), J4 (Logistik) og Stations- og Patruljetjenesten (SPG). Samlet set er der ca. 90 kolleger i Arktisk Kommandos hovedkvarter.

Du er sikkerhedsrådgiver for chefen for Arktisk Kommando, men du vil til dagligt referere til chefen for J6. Du vil som udgangspunkt skulle arbejde fra Fredericia, men tjenestested kan forhandles.

Om stillingen

Arktis betydning er steget de senere år både nationalt som internationalt. Derfor er det arktiske område blevet opprioriteret og tilført flere midler. Arktisk Kommando skal have mere fokus på at være et operativt hovedkvarter, hvad deraf følger for behov for sikkerhed i og omkring hovedkvarteret. Samtidig skal vi til stadighed opretholde ansvaret for at være Joint Rescue Coordination Center for Grønland og have kontakt til de operativt indsatte enheder som f.eks. Siriuspatruljerne, luftgruppen og inspektionsskibene/-fartøjerne.

Du vil blive SIKOF i J6, der ud over en chef også indeholder en CISOF, en CISBM, en ASS SIKOF (som du skal være med til at ansætte), en ISOF og en ASS ISOF. Herud over indgår der tre reserveofficerer i sektionen, hvoraf kun den ene pt. er besat.

Om stillingen

Dine opgaver som SIKOF vil blandt andet omfatte

  • Varetage opgaven som sikkerhedsofficer for AKO og rådgive chefen inden for generelle militære sikkerhedsrelaterede områder.
  • Selvstændig sagsbehandling i forhold til militær sikkerhedsmæssig udvikling, planlægning, koordinering, kvalitetssikring samt styring.
  • Udarbejde risikovurderinger og gennemføre risikohåndteringsplan gennem udarbejdelse af kommandoens sikkerhedspolitikker og sikringsplan.
  • Deltage i AKO Kontaktudvalg Militær Sikkerhed (KUVMILSIK) m.h.p. sikring af fremdrift og fastholdelse af AØL beslutninger omkring den militære sikkerhedstjeneste.
  • Koordinere den militære sikkerhedstjeneste ved kontakt til foresatte myndighed og civile institutioner (eksempelvis Grønlands Politi i Nuuk eller Politiets Efterretningstjeneste) samt underlagte stationer.
  • Ansvarlig for koordination, modtagelse og assistance ved foresattes sikkerhedsinspektioner og -tilsyn.

Med opbygningen af nyt hovedkvarter for Arktisk Kommando, skal du forvente at skulle indgå i projektgrupper i forhold hertil.

Selv om du refererer til chefen for J6, vil du have berøring med alle dele af Arktisk Kommando stab både i Grønland og i Danmark. Dit interne virkeområde spænder bredt fra vores operationscenter i Nuuk, over vores mange stabsfunktioner i både Grønland, Færøerne og Danmark til vores mange stationer i Grønland og Sirius patruljen i Nordøstgrønland.

Om dig

Du er kaptajn/kaptajnløjtnant.

Du må meget gerne have erfaring med sagsbehandling ved højere stabe og signaltjeneste fra forsvarets operativt indsatte enheder ved alle kommandoer. Det er ikke afgørende hvilket værn du kommer fra, så længe du er motiveret for opgaverne som SIKOF.

For at få succes i stillingen er det vigtigt

  • Du har erfaring med militær sikkerhed på alle niveauer.
  • Du har let ved at skabe og vedligeholde relationer, da du får mange udadvendte opgaver, hvor du skal rådgive og bistå dine kollegaer.
  • Du er en udpræget holdspiller og være klar til at arbejde sammen med andre, samt sparre for at finde de bedst mulige løsninger, uden at kompromittere sikkerheden eller opstille hindringer for den operative opgaveløsning.
  • Du kommunikerer klart og tydeligt og i øjenhøjde med modtageren, også når det handler om komplekse problemstillinger, således der ikke er tvivl om hvilke sikkerhedsmæssige retningslinjer der skal arbejdes ud fra.
  • Du arbejder selvstændigt, da opgaverne ofte er komplekse og med kort afviklingsfrist.

Lyder ovenstående som noget for dig, så hører vi meget gerne fra dig.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen omfatter kaptajner/kaptajnløjtnanter i løngruppe 4.

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen. I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her B som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i hele rigsfællesskabet, alle NATO-lande samt sejlads i danske og europæiske farvande og Nordatlanten.

Fast tjenestested er Fredericia.

Kontakt og ansøgning

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Arktisk Kommando

Arktisk Kommando er en operativ kommando med ansvar for alle Forsvarets indsættelser i Nordatlanten og Arktis. Kommandoens ansvarsområde omfatter både Grønland og Færøerne samt omkringliggende havområder.

Arktisk Kommandos mission er at beskytte Kongeriget i Arktis. Det indebærer evnen til at kunne håndtere kriser og ultimativt at gennemføre militært forsvar af Grønland og Færøerne – i samarbejde med andre nationale og internationale hovedkvarterer. Vi gennemfører overvågning samt suverænitetshævdelse – året rundt. Vi løser samtidig en lang række vigtige operative opgaver fx eftersøgnings- og redningstjeneste, miljøovervågning, fiskeriinspektion og støtte til det civile samfund. Det kræver forudseenhed og tæt samarbejde med de statslige og militære myndigheder i nabolandene til Grønland og Færøerne. Ved behov kan Kommandoen forstærkes af enheder fra alle værn samt Hjemmeværnet, Specialoperationskommandoen og Beredskabsstyrelsen.

Arktisk Kommando har hovedkvarter i Nuuk, hvor der for tiden arbejder omtrent 80 medarbejdere. Derudover har kommandoen personel flere steder på øst- og vestkysten af Grønland, på Færøerne samt i Danmark.

Get your free, confidential resume review.

or drag and drop your file here.

Similar jobs

Similar jobs worth comparing

CIS-officer i J6 ved Arktisk Kommando
CIS-officer i J6 ved Arktisk Kommando

Forsvaret • Fredericia Kommune

On-site
DKK 900,000 - 1,100,000
Seniorsergent til Planlægningssektionen ved Arktisk Kommando i København
Seniorsergent til Planlægningssektionen ved Arktisk Kommando i København

Forsvaret • Københavns Kommune

On-site
DKK 520,000 - 720,000
Sikkerhedsofficer i J6 – Strategisk sikkerhed, Arktis
Sikkerhedsofficer i J6 – Strategisk sikkerhed, Arktis

Forsvaret • Aarhus

On-site
DKK 800,000 - 1,000,000
Sergent, Sektionsleder for kampinformationsgaster i et af Søværnets inspektionsskibe
Sergent, Sektionsleder for kampinformationsgaster i et af Søværnets inspektionsskibe

Forsvaret • Region Nordjylland

On-site
DKK 391,000 - 536,000
Efteruddannelse
Kompetenceudvikling
Dynamisk arbejdsmiljø
+1
Erfaren kampinformationsgast til inspektionsfartøjer af KNUD-kl.
Erfaren kampinformationsgast til inspektionsfartøjer af KNUD-kl.

Forsvaret • Region Nordjylland

On-site
DKK 391,000 - 580,000
Overassistent til spændende og alsidig administrativ stilling til Operativ Støttekommando i Aalborg
Overassistent til spændende og alsidig administrativ stilling til Operativ Støttekommando i Aalborg

Operativ Støttekommando • Aalborg

On-site
DKK 420,000 - 540,000
Operationsplanlægger i Planlægningssektion Kongeriget ved Operationsstaben
Operationsplanlægger i Planlægningssektion Kongeriget ved Operationsstaben

Forsvaret • Københavns Kommune

Hybrid
DKK 1,000,000 - 1,350,000
Elementleder, Digitalisering i Hæren og Arktis
Elementleder, Digitalisering i Hæren og Arktis

Freelio • Denmark

On-site
Confidential
Har du en operativ tankegang - Vi søger kampinformationsgaster til Søværnets inspektionsskibe
Har du en operativ tankegang - Vi søger kampinformationsgaster til Søværnets inspektionsskibe

Forsvaret • Region Nordjylland

On-site
DKK 360,000 - 480,000
Elementledere til digitaliseringssektionen i Udviklings- og PLanlægningsstaben
Elementledere til digitaliseringssektionen i Udviklings- og PLanlægningsstaben

Freelio • Denmark

On-site
Confidential
Top locations