Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Krifa i Aarhus søger en erfaren platformspecialist til Delivery-teamet i IT-Udvikling. Du vil fokusere på Dynamics 365, .NET og Azure og bidrage til integrationer og AI-agenter i udviklingsprocessen.
Du arbejder tværgående på tværs af teknologier og deltager i arkitekturvalg, test og dokumentation. Vi lægger vægt på faglighed, samarbejde og en uformel kultur.
Vi søger en erfaren platformspecialist til vores Delivery-team i IT-Udvikling. Her arbejder vi med at udvikle nye løsninger og funktionalitet, der understøtter Krifas forretning og gør hverdagen lettere for vores medarbejdere.
Du får en central rolle i udviklingen af vores Dynamics 365-platform og de integrationer og services, der binder vores systemer sammen. Samtidig bliver du en del af et udviklingsmiljø, hvor agentic development allerede er en del af hverdagen.
Du bliver en del af vores Delivery-team, som har ansvaret for at udvikle nye løsninger og gennemføre større ændringer i vores eksisterende systemer.
Du kommer primært til at arbejde med udvikling af løsninger på vores Dynamics 365-platform, hvor .NET og Azure også er en naturlig del af det teknologiske fundament. Du skal kunne arbejde på tværs af teknologierne og være med til at sikre, at vores løsninger hænger sammen og understøtter forretningens behov.
Vi arbejder med moderne softwareudvikling, hvor AI-agenter er en aktiv del af udviklingsprocessen. Vi bruger blandt andet Claude Code og GitHub Copilot til at understøtte arbejdet med kode, analyse, test og problemløsning. Vi er optagede af at udnytte mulighederne i agentic development uden at gå på kompromis med kvalitet, sikkerhed og teknisk ansvarlighed. Derudover arbejder også med at integrere AI-baserede løsninger i vores platforme i tæt samarbejde med organisationens dedikerede AI-team.
Vi forventer derudover, at du har lyst til at arbejde med AI-agenter i din udviklingsproces. Har du allerede erfaring med værktøjer som Claude Code, GitHub Copilot eller tilsvarende, er det en fordel.
Erfaring med Dynamics 365, .NET og Azure er en forudsætning for stillingen.
I Delivery arbejder vi efter Scrum og udvikler løsninger i tæt samarbejde med forretningen, vores Product Owner, arkitekt og øvrige udviklere.
Vi lægger vægt på faglighed, samarbejde og på at levere løsninger, der fungerer i praksis. Vi har en uformel omgangstone, og der er plads til både humor, faglig sparring og forskellige perspektiver.
Du får mulighed for at præge de tekniske løsninger og være med til at udvikle vores arbejdsmetoder. Vi tror på, at AI-agenter kommer til at ændre softwareudvikling markant, og vi arbejder allerede aktivt med at omsætte mulighederne til praksis.
Du søger stillingen ved at uploade dit CV og kort beskrive din erfaring med Dynamics 365, .NET og Azure.
Vi vil særligt gerne høre om konkrete løsninger, du har været med til at udvikle, og hvordan du arbejder med moderne softwareudvikling.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte IT-udviklingschef Morten Holmelin Reetz-Engell på mail mhre@krifa.dk.
Søg stillingen hurtigst muligt. Vi holder løbende samtaler og tager opslaget ned, når vi har fundet vores nye kollega.
Klokhøjen 4, 8200 Aarhus N.
Fuldtid
Hurtigst muligt efter nærmere aftale