Eine vollständige Bewerbung in einer Minute
Maßgeschneiderter Lebenslauf und Anschreiben – versandbereit.
DEG søger en erfaren økonomi- og analysekonsulent til at styrke vores arbejde med erhvervsuddannelsernes økonomi i en tid med reformer. Du analyserer bevillinger, taxameter og tilskud, og oversætter kompleks data til klare budskaber for bestyrelser og ledelser.
Du vil opbygge økonomiske modeller, følge regnskaber og udarbejde rapporter og notater, der understøtter politisk interessevaretagelse. Stillingen er fuldtid og placeres i København.
Vil du arbejde med økonomiske analyser, der får betydning for erhvervsskolernes rammevilkår og rådgive bestyrelser og ledelser midt i en historisk forandring af ungdomsuddannelserne?
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) søger en erfaren økonomi- og analysekonsulent med stærke kompetencer inden for taxameterstyring og økonomien på selvejende uddannelsesinstitutioner.
Du får en central rolle i DEG’s arbejde med at analysere de økonomiske vilkår for erhvervsuddannelserne, de erhvervsgymnasiale uddannelser og arbejdsmarkedsuddannelserne. Samtidig skal du rådgive vores medlemsskolers bestyrelser og ledelser om økonomi, rammevilkår og institutionspolitiske spørgsmål.
Stillingen er for dig, der både kan gå i dybden med bevillingerne på uddannelsesområdet, opbygge en økonomisk model og forklare resultaterne klart for en bestyrelse, direktør eller en politisk beslutningstager.
Du får ansvar for DEG’s arbejde med institutions- og uddannelsesøkonomi. Dine centrale opgaver bliver bl.a. at:
En vigtig opgave bliver at understøtte og rådgive medlemsskolerne i de kommende ændringer af institutionslandskabet som følge af aftalen om epx og reformen af ungdomsuddannelserne. Det kan fx være gennem analyser af institutionernes økonomiske bæredygtighed, nye uddannelsesudbud, aktivitetsforskydninger, fusioner og andre organisatoriske forandringer.
Opgaverne løses i tæt samarbejde med sekretariatets øvrige medarbejdere og med bestyrelser, ledelser og økonomiansvarlige på medlemsskolerne.
Vi forestiller os, at du har en relevant samfundsvidenskabelig eller økonomisk kandidatuddannelse, fx som cand.polit., cand.oecon., cand.scient.pol., cand.merc. eller tilsvarende.
Det er afgørende, at du har solid erfaring med offentlig økonomi og kan arbejde selvstændigt med økonomiske analyser. Derudover lægger vi vægt på, at du:
Det vil være en klar fordel, hvis du har erfaring fra Børne- og Undervisningsministeriets område, en uddannelsesinstitution, en styrelse, en interesseorganisation eller et konsulenthus med opgaver inden for uddannelses- og institutionsøkonomi.
Du behøver ikke kende alle dele af erhvervsskoleområdet fra første arbejdsdag. Det vigtigste er, at du har et stærkt økonomisk fundament, forstår den selvejende sektor og har lyst og evne til hurtigt at opbygge en dyb indsigt i erhvervsskolernes virkelighed.
Du er analytisk grundig, men mister ikke blikket for, hvad analyserne skal bruges til. Du tager ansvar for både datagrundlag, metode og konklusioner og siger til, når tallene ikke kan bære et sikkert svar.
Du arbejder struktureret og har blik for detaljer, men kan også levere under korte tidsfrister, når en politisk aftale eller et finanslovsforslag kræver en hurtig vurdering. Du er nysgerrig på skolernes hverdag og motiveres af at bruge din faglighed i en organisation, hvor analyser skal gøre en konkret forskel for medlemmerne.
DEG er interesseorganisation for landets erhvervsskoler og -gymnasier. Vi repræsenterer både skolernes ledelser gennem DEG-L og skolernes bestyrelser gennem DEG-B.
Vi arbejder for attraktive erhvervsuddannelser, erhvervsgymnasiale uddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser af høj kvalitet. Det gør vi gennem politisk interessevaretagelse, analyser, rådgivning, kommunikation og udviklingsprojekter.
Du bliver en del af et sekretariat med 16 medarbejdere og en arbejdsplads med korte beslutningsveje, høj faglighed og tæt samarbejde. Du får betydelig indflydelse på tilrettelæggelsen af dine opgaver og en bred kontaktflade til vores medlemsskoler og centrale aktører på uddannelsesområdet.
Stillingen er på fuld tid. Løn og ansættelsesvilkår aftales efter kvalifikationer.
Arbejdsstedet er DEG’s sekretariat i København. Der må forventes møder og enkelte rejsedage hos medlemsskoler og samarbejdspartnere rundt om i landet.
Tiltrædelse ønskes snarest muligt.
Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge uanset køn, alder, etnicitet, religion, handicap eller seksuel orientering.
Analysekonsulent - økonomi & institutionsdrift