Uma candidatura completa num minuto
Currículo e carta de apresentação personalizados, prontos a enviar.
Dansk Dekommissionering søger en analytisk og engageret økonomikonsulent til at styrke vores økonomiske overblik. Du vil arbejde tæt sammen på tværs af afdelinger og bidrage til både den løbende opfølgning og den finansielle rapportering i en lille, sammenhængende organisation.
Vi lægger vægt på udvikling af metoder, modeller og værktøjer til ledelsesrapportering og compliance. Stillingen giver indflydelse på daglig drift og langsigtede projekter med mulighed for hjemmearbejde og fleksible
I denne stilling kommer du tæt på de økonomiske beslutninger i Dansk Dekommissionering, hvor vi løser en helt særlig samfundsopgave med Danmarks radioaktive affald.
Hos os får du:
I Dansk Dekommissionering rydder vi op efter mere end 40 års forsknings- og forsøgsaktiviteter på Risø. Vi håndterer og lagrer samtidig radioaktivt affald fra både dekommissioneringen af anlæggene, og fra resten af det danske samfund, og bidrager til processen, der på længere sigt skal føre til en sikker deponering af affaldet.
Vi er en mindre organisation, hvor vi arbejder tæt sammen på tværs af fagområder, hjælper hinanden og løfter opgaverne i fællesskab.
Du bliver en del af administrationsenheden med 11 kolleger inden for økonomi, indkøb, jura, HR, kommunikation og ledelsessupport.
Vi ønsker at styrke den analytiske del af vores økonomifunktion. Du får derfor en vigtig rolle i arbejdet med at udvikle vores økonomiske metoder, modeller og værktøjer til at understøtte vores ledelsesrapportering både vores projektøkonomi og den langsigtede driftsøkonomi. Derudover vil du i tæt samarbejde med vores økonomikonsulent understøtte bredt på compliance opgaver, og understøttelse af kontroller omkring finansielle risici.
Du indgår i et tæt samarbejde med vores økonomikonsulent om kvalitetssikring og I vil efter behov kunne fungere som backup for hinanden.
Du bliver en del af en organisation i udvikling, hvor du får mulighed for at blive involveret i mange forskellige opgaver. Vi tilbyder gode udviklingsmuligheder og indflydelse på din egen faglige udvikling.
Vi tror på, at work-life balance er et fundament for det gode arbejdsliv. Derfor vil du i høj grad selv have indflydelse på din arbejdsdag, og hos os arbejder vi med tillid under ansvar og passer på hinanden.
Vi har flekstid, betalt frokostpause og mulighed for hjemmearbejde, når det passer med opgaverne. Din arbejdsplads bliver på det naturskønne Risø ved Roskilde Fjord, som vi blandt andet bruger til vores walk'n' talks.
Du arbejder analytisk, struktureret og omhyggeligt og tager ansvar for dine opgaver. Samtidig har du gode samarbejdsevner og trives med at arbejde på tværs af fagligheder, hvor I hjælper hinanden. Du har lyst til at udvikle metoder og værktøjer og bidrage til, at vi løbende udvikler vores måde at arbejde med økonomi på.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte ansættende leder Betina Lykke Nielsen på betln@dekom.dk eller tlf. 46 33 63 15.
Vi afholder 1. ansættelsessamtaler 2. og 3. november2026 og 2. ansættelsessamtaler den 10. november 2026. Inden 2. samtale vil der være en personlighedstest og kognitiv test.
Stillingen er på 37 timer om ugen. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til relevant statslig overenskomst med indplacering efter anciennitet og forhandling af tillæg efter kvalifikationer.
Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge.