A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Telenor i Aalborg søger en Senior Netværksspecialist til at blive en del af Transmission-teamet i Technology-divisionen. Du driver større projekter fra kravspecifikation til implementering og arbejder tæt sammen med sourcing, specialister og nordiske partnere.
Du bidrager til sikkerhed og risikovurderinger i transmissionsområdet og sikrer, at løsninger harmonerer med den overordnede infrastruktur og forretningsmål.
Trives du i krydsfeltet mellem teknologi, sikkerhed og mennesker? Som Senior Netværksspecialist får du en central rolle i større tekniske projekter, hvor du samler specialister og leverandører, stiller de rette krav og gør komplekse teknologivalg tydelige for beslutningstagerne. Samtidig er du med til at øge sikkerheden omkring den kritiske infrastruktur, som Telenors mobilnetværk bygger på. Interesseret?
“Du får stor frihed til at bruge din faglighed og mulighed for at præge nogle af de tekniske valg, der får betydning for vores netværk mange år frem. Jeg tror på at give dygtige specialister tillid, plads til at tage ansvar og sparring, når der er brug for det.” – Thomas Lorenzen, Head of Transmission & CBB IT
Som Senior Netværksspecialist bliver du en del af Transmission-teamet i Technology-divisionen i Telenor. Teamet har ansvaret for drift, udbygning og udvikling af transmissionsnetværket i Telenors mobilnetværk. Du deltager i større projekter fra de første tekniske overvejelser til valg og implementering af løsninger. I tekniske udbuds- og indkøbsprocesser samarbejder du med sourcing, specialister og leverandører om at beskrive behovet, stille krav og vurdere forskellige løsningsforslag. Det kan blandt andet handle om valg af fysisk netværkshardware og løsningens sammenhæng med Telenors øvrige infrastruktur.
Undervejs koordinerer du de involverede parter og samler de tekniske vurderinger i et klart grundlag for valg og prioriteringer. Sikkerhed og risiko indgår som en del af projektarbejdet, hvor du sammen med relevante kolleger vurderer påvirkningen på transmissionsområdet og koordinerer de nødvendige initiativer.
Dine centrale opgaver bliver at:
Din tekniske forståelse gør dig i stand til at se sammenhængen mellem netværk, fysisk hardware, drift, sikkerhed og kommercielle hensyn. Du behøver ikke gå længst ned i alle detaljer. I stedet stiller du de rette spørgsmål, samler specialisternes input og afvejer forskellige hensyn, så løsningerne kan vurderes på et solidt fagligt grundlag.
I samarbejdet med interne teknikere, sourcing, nordiske kolleger og eksterne leverandører bruger du både din faglighed og din evne til at skabe og fastholde relationer. Når forskellige interesser og prioriteringer mødes, bevarer du overblikket og formidler muligheder og konsekvenser på et niveau, der passer til modtageren.
Som arbejdsplads har vi fokus på at skabe Fantastiske forbindelser imellem hinanden og vores kunder. Med de nyeste løsninger og det mest effektive netværk skaber vi små mirakler i en verden, der aldrig står stille. Som mennesker er vi ligetil og udvikler hinanden. Vi udfordrer os selv og markedet ved at gå nye veje med vores innovative tankegang og teknologier. Vi er den digitale livsnerve, der forbinder mennesker, virksomheder og samfund.
I Transmission-teamet bliver du en del af et teknisk stærkt fællesskab, hvor kollegerne bruger hinanden til sparring og samarbejder på tværs. Omgangstonen er uformel, humor fylder i hverdagen, og alle bidrag betragtes som vigtige. Her får du mulighed for at dele din faglighed, tage del i det sociale fællesskab og bidrage aktivt til teamet omkring dig.
Du er også velkommen til at læse mere om os her, hvis du vil vide mere om Technology i Telenor.