An application made for this job — a tailored resume and cover letter that speak straight to the posting.
Grain & Protein Technologies søger en erfaren Microsoft 365 Administrator, som kan sikre og videreudvikle vores globale M365-miljø. Du vil drive M365-administration, L2/L3-support og sikre governance, sikkerhed og policies i tæt samarbejde med compliance-teamet.
Du kommunikerer flydende på dansk og engelsk og har erfaring med mange brugere i en stor organisation. Rollen kræver ejerskab, problemløsning og evne til at samarbejde med teknikere og brugere.
Er du den, der ser en M365-løsning, som kan gøres mere sikker, en proces, der kan automatiseres eller en struktur, der trænger til at blive strammet op - og tænker:
Så vil vi rigtig gerne høre fra dig.
Til Grain & Protein Technologies søger vi netop nu en erfaren Microsoft 365 Administrator, som ikke bare driver og administrerer, men som tager ansvar for, at systemlandskabet fungerer og udvikles.
IT-miljøet er globalt med brugere og kolleger på tværs af blandt andet Europa, USA, APAC og Sydamerika.
Derfor er det også vigtigt, at du er komfortabel med at kommunikere på både dansk og engelsk.
Microsoft 365 – Exchange Online, Teams, SharePoint og OneDrive
Brugere, rettigheder, licenser og policies
Governance, standarder og i tæt samarbejde med compliance-teamet
L2- og L3-support
Fejlfinding og problemløsning på tværs af M365 og den øvrige IT-infrastruktur
Automatisering og løbende forbedringer af måden, man arbejder på
Derudover vil du få berøring med blandt andet Windows Server, hosting, netværk og disaster recovery.
Det er et krav, at du har solid erfaring med Microsoft 365-administration og L2/L3-support.
Du er vant til at arbejde i en større organisation med mange brugere, gerne 500+, og tage ansvar for, at tingene fungerer på tværs.
Du behøver ikke kunne sætte flueben ved alt på listen. Til gengæld skal du være teknisk stærk, kunne se sammenhænge, tage beslutninger og ejerskab - og have erfaring nok til at finde årsagen, når noget ikke fungerer, som det skal.
Og så skal du kunne samarbejde med både teknikere, brugere og kolleger, der ikke nødvendigvis synes, at tekniske specifikationer er verdens mest spændende samtaleemne.
Du refererer direkte til den ansvarlige leder Jesper Frost . Han hører hjemme på kontoret i Thisted og supporterer over hele EMEA. I den danske IT-afdeling har du et dygtigt, fagligt fællesskab, og I er en del af et globalt hold på +50 kolleger.
Du står altså ikke alene, men du skal vide, at det her er en rolle for dig, der er helt komfortabel med at have ansvar.
Der er en uformel og lattermild tone på kontoret og et naturligt fokus på både personlig og professionel udvikling. Du vil opleve, at flere kollegaer har lang anciennitet i virksomheden.
Det er en fordel, hvis du bor, så du kan komme på kontoret i Thisted eller Herning mandag til torsdag og arbejde hjemme fredag. Men vi ved godt, at du ikke nødvendigvis bor lige rundt om hjørnet, så der kan være mulighed for mere fleksibilitet.
Det her er ikke jobbet for dig, hvis du leder efter et IT-miljø, hvor alt allerede er perfekt dokumenteret, standardiseret og sat i system. For det er det ikke. Det er globalt, og det er komplekst.
Men hvis du kan se forbedringsmuligheder og har erfaringen til at føre dem ud i livet, så vil vi rigtig gerne snakke med dig.
Du behøver ikke sende en lang ansøgning. Del gerne dit CV eller din LinkedIn-profil og svar på to spørgsmål. Har du noget, der skal afklares først, kan du altid ringe til Hanne Munk på 35 95 35 84.
Vi holder løbende samtaler med ønske om en hurtig proces, hvilket også betyder, at vi tager jobopslaget ned, når vi har rette kandidater i dialog.