Una candidatura completa en un minuto
Currículum y carta de presentación personalizados, listos para enviar.
PwC Danmark søger en medarbejder til at drive hele kundens lønproces fra A-Z. Dette kræver flere års erfaring inden for lønområdet, hvor du selvstændigt vil køre processerne og bidrage til optimering af interne kontrolmiljøer.
Stillingen indebærer, at du arbejder med forskellige kunder, hvilket giver en unik læringsmulighed i en støttefyldt og samarbejdsvillig miljø. Du bliver tilknyttet en Career Coach, og der vil være hyppige sociale arrangementer for at styrke teamworket.
For mere information, kontakt os gerne!
Vil du arbejde med de driftsopgaver, du trives med i dag – men gøre det hos skiftende kunder, så du hele tiden udvider din faglighed? Og vil du lære at arbejde med både procesbeskrivelser og optimering af interne kontrolmiljøer, hvis du ikke kan det i forvejen?
Så står et fagligt stærkt hold støttende kolleger klar til at blive din livline i felten, når vi i kortere eller længere perioder udlåner dine kompetencer til forskellige kunder.
"Du kommer ofte til at møde nye systemer og overenskomster. Så det her er virkelig en god læringsmulighed, hvor jeg kan love dig, at du aldrig keder dig," siger Director i CFO Service Ann-Christina Marcus.
Det er forskelligt fra kunde til kunde, hvor du kommer til at have din hverdag. Nogle kunder ønsker, at du tilbringer al tiden hos dem, for andre giver det bedre mening, at du er på PwC-kontoret, eller også er det en kombination, der fungerer bedst.
Kundeopgaverne tager typisk 3-4 måneder, men nogle strækker sig op til 1 år eller mere. Og nogle gange hænder det, at du er på flere kundeprojekter sideløbende.
Indledningsvist bliver du sat godt ind i opgaven af kundens Engagement Manager hos os, som du altid er velkommen til at søge sparring hos. Det samme gælder kollegerne i teamet, som er tilgængelige både på chat og telefon – og faktisk også alle andre kolleger i PwC, uanset faglighed.
Endelig får du tildelt en Career Coach, som følger din udvikling tæt og hjælper dig med at bringe dine kompetencer i spil på relevante projekter.
"Du kommer aldrig til at føle dig alene, for der er altid en kollega at række ud til. Uanset hvor du er, og hvor længe du er udlånt, gør vi meget for, at du først og fremmest føler dig som PwC’er," – Ann-Christina.
Hver 2. fredag arbejder du som oftest fra PwC-kontoret, så du endnu bedre bevarer kontakten med dine kolleger. Desuden mødes vi ofte til sociale arrangementer.
Du har styr på lønfagligheden – og vil prøve den af i nye omgivelser
Som en del af PwC er du både en del af en markedssucces og et sted, der er rart at være. Det er i samspillet mellem de to, tilliden opstår, du lærer nyt og udvikler dig. Sammen med dine kolleger er du med til at skabe innovative løsninger for erhvervslivet og det samfund, vi alle er en del af.
Vil du være en del af vores stærke fællesskab?