A complete application in a minute — tailored resume and cover letter, ready to send.
NORRIQ i København søger en erfaren frontend-arkitekt, der kan eje arkitekturen og drive udviklingen af delte komponenter i tværgående portefølje. Rollen fokuserer på datahentning, ydeevne og en headless tilgang med API'er, samt at bringe React/Next.js eller Vue/Nuxt med i forandringen.
Du får indflydelse på best practices, værktøjsvalg og kompetenceudvikling og forventes at hjælpe kolleger med at blive dygtigere, mens du sikrer høj kvalitet og tilgængelighed i løsningerne.
Vi kunne skrive os trætte i sælgende floskler om NORRIQ, og vores Commerce-afdeling, men i stedet vil vi holde det kort og godt, så du kan komme ned til ”Ansøg” knappen. Vi forventer, at du med din viden og kompetencer hjælper os med at indfri vores kunders fulde potentiale gennem teknologi og digital transformation. Til gengæld kan du forvente en arbejdsplads, der dyrker tryghed, fællesskab og medarbejderudvikling, så du har de bedste forudsætninger for at blive dygtigere, mens du er her. For vi tror ikke kun på potentialet hos vores kunder, men også i potentialet hos dig.
Vi bygger på et fælles fundament. Det betyder, at du ikke starter forfra på hvert projekt, men er med til at udvikle og vedligeholde de delte frontend-pakker og komponenter, der lever på tværs af vores kunder. Arkitekturen er headless, så frontend henter data fra flere API'er og skal håndtere det på en måde, der både er hurtig for brugeren og til at leve med for os. Vi er samtidig i gang med at bevæge os fra Nuxt/Vue mod React/Next.js, og du får reel indflydelse på, hvordan vores frontend-rejse tager sig ud, fra best practices til værktøjsvalg og kompetenceudvikling.
Eje frontend-arkitekturen på dine projekter, fra komponentstruktur og datahentning til ydeevne i produktion
Udvikle og vedligeholde delte komponenter og pakker, der bliver genbrugt på tværs af hele porteføljen
Omsætte design til løsninger der holder over tid, samt give designerne modspil når en idé koster mere, end den giver
Sikre at det vi leverer er tilgængeligt for alle brugere, som en del af arbejdet, ikke som oprydning bagefter
Sidde med kunden og oversætte forretningsbehov til frontend-løsning samt udfordre behovet, når der er en enklere vej til målet
Har 5+ års erfaring med moderne frontend-udvikling og har stået med ansvaret, ikke kun opgaverne
Er stærk i TypeScript og komponentbaseret udvikling i Vue/Nuxt eller React/Next.js samt har en holdning til, hvornår man vælger hvad
Har arbejdet i et headless setup og kender de reelle problemstillinger: SSR, hydration, caching og datahentning på tværs af flere API'er
Har været med til at opbygge eller vedligeholde et komponentbibliotek eller designsystem
Har lyst til at gøre dine kollegaer dygtigere, ikke kun dig selv
I Commerce arbejder vi desuden med Storybook, Tailwind CSS, Pinia, Vuex, Umbraco, Storyblok, pnpm og monorepos, Node.js og Azure DevOps. Du skal derfor have lyst til at sætte dig hurtigt ind i de værktøjer, du eventuelt ikke har erfaring med.