A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
IT Minds i København søger en energisk Client Relations Partner til at åbne nye døre, opbygge kunderelationer og positionere os som en langsigtet teknologipartner.
Du vil bruge dit netværk og opsøgende salg til at skabe en stærk pipeline, møde beslutningstagere på C-niveau og udvikle kundepleje—alt sammen med frihed under ansvar og fokus på kvalitetsløsninger.
Vi tilbyder en dynamisk arbejdsplads i en ambitiøs vækstfase med fokus på relationer, netværk og langvarige kunderelationer.
Ambitionen er klar: Over de kommende år skal vi udvikle nye strategiske storkunder i København og etablere en stærk pipeline af virksomheder med potentiale til at blive de næste nøglekunder i rækken.
Det kræver en særlig profil. En person med naturligt højt drive, masser af god energi og en udpræget lyst til at opsøge nye mennesker og skabe forretningsmuligheder. Du skal trives med at tage initiativ, skabe kontakt og bygge relationer op fra bunden – og du skal synes, det er sjovt at være den, der får ting til at ske.
I rollen får du ansvaret for at åbne nye døre, opbygge kunderelationer og positionere IT Minds som en langsigtet teknologipartner for virksomheder i København.
Sammen med kunderne afdækker du deres behov og finder den rette løsning – uanset om udfordringen kalder på specialiserede kompetencer, et helt udviklingsteam eller en projektleverance.
IT Minds er ikke en ny spiller på markedet, og der ligger derfor også et stort potentiale i at genoplive tidligere samarbejder inden for bl.a. pharma, FSI og enterprise-segmentet.
Vi er i fuld gang med at genopbygge vores markedsposition og udvikle mindre projekter til større, strategiske partnerskaber. Ambitionen med teamet er at vinde nye og flere store kunder hjem i København.
Du skal selv skabe mulighederne. I den første periode vil dit primære fokus være prospecting, networking og opsøgende salg. Du skal identificere relevante virksomheder, finde indgangene til de rigtige beslutningstagere og skabe de første relationer.
Vi har ikke en færdig leadmaskine, der serverer kunderne for dig. Til gengæld får du stor frihed til at skabe din egen pipeline, bruge dit netværk, deltage i relevante arrangementer og finde nye veje ind til virksomhederne.
Vi leder efter en person, der får et kick ud af at skabe den første kontakt, få en god samtale i gang og opdage potentialet i en ny relation. Du skal have lyst til at komme ud af kontoret, møde mennesker, være synlig i markedet og repræsentere IT Minds med energi og engagement.
Efterhånden som din kundeportefølje vokser, udvikler din rolle sig. Fokus flytter sig gradvist fra nysalg og etablering af nye relationer til at udvikle de kunder, du har fået ind. Du bliver en strategisk sparringspartner for dine kunder og arbejder målrettet med kundepleje, rådgivning og med at identificere nye muligheder for at udvide samarbejdet og skabe yderligere værdi.
På sigt forventes din hverdag typisk at bestå af:
Vi arbejder fra to individuelle kontorer i Aarhus og København, men ser os selv som ét Client Relations Team. Samarbejde og det at være en teamplayer vægtes derfor højt hos os.
Vi forestiller os først og fremmest, at du er en udadvendt og energisk person, der trives i kontakten med andre mennesker. Du har en naturlig evne til at skabe kontakt, falde i snak med nye mennesker og opbygge relationer – også med mennesker, du aldrig har mødt før.
Hos IT Minds udvikler vi skræddersyede software og dataløsninger med moderne teknologier og ai i fokus. Løsninger, der gør en reel forskel for vores kunder. Vores kultur er præget af frihed under ansvar, fleksibilitet og en uformel omgangstone. Vi tror på, at mennesker præsterer bedst, når de får plads til at tage ansvar, være en del af et fællesskab, men samtidig er sig selv.
Som en af dine kommende kolleger beskriver det: "Du bliver en del af et team, hvor tillid trumfer hierarki, og hvor din måde at tænke på betyder mere end din titel."
Studier har vist, at kvinder og minoriteter er mindre tilbøjelige til at ansøge, hvis de ikke opfylder alle krav. Hvis du er begejstret for rollen, men ikke opfylder alt, så opfordrer vi dig alligevel til at ansøge.