Sektionsleder til Lægemiddelstyrelsens Inspektion

Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Københavns Kommune

Hybrid

DKK 900,000 - 1,300,000

Full time

36 hours ago
Be an early applicant

Get a reply from this employer

Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.

Get past ATS filters

Benefits offered by this job

Mulighed for hjemmearbejde
Kaffe og sociale arrangementer
Fleksible arbejdsforhold

Job summary

Lægemiddelstyrelsen søger en sektionsleder for Inspektionen, der kan lede tre teamledere og et fagligt team af inspektører. Stillingen kræver stærk ledelse, regulatorisk indsigt og erfaring med kvalitetsledelse under ISO 17020.

Du vil arbejde i enheden Virksomheder & Kontrol, bidrage til fortsat udvikling af inspektions- og kontrolopgaver og sikre høj faglighed i et regulatorisk miljø med berøringspunkter til departementet og eksterne partnere.

Qualifications

  • Du har en relevant videregående naturvidenskabelig uddannelse.
  • Du mestrer at lede stærke fagligheder og skabe retning, resultater og trivsel i en kompleks organisation.
  • Solid erfaring fra lægemiddel- eller medicinsk udstyrsbranchen og god forståelse for de regulatoriske krav i branchen.
  • Kendskab til inspektionsarbejdet på lægemiddelområdet og området for medicinsk udstyrs området.
  • Erfaring med at lede en driftsorganisation med fokus på kvalitet og leverancer.
  • Erfaring fra en politisk styret organisation og/eller en myndighed.
  • Erfaring med udvikling og forbedring af arbejdsgange og processer.
  • Erfaring med DANAK-akkreditering og ISO 17020.
  • Samarbejde med departement og på tværs af fagligheder og organisatoriske grænser.
  • Er en tydelig og tillidsbaseret leder, der kan sætte retning og skabe følgeskab.

Responsibilities

  • Lede sektionen fagligt og personalemæssigt med fokus på trivsel, engagement og kvalitet.
  • Sikre stabil og effektiv drift af inspektions- og kontrolopgaverne og følge op på kvalitet, ressourcer og leverancer.
  • Samarbejde på tværs af sektionen og enhedsledelsen for Virksomheder & Kontrol (VIK).
  • Bidrage til udvikling og forbedring af arbejdsgange og processer.
  • Repræsentere området og bidrage til samarbejde med virksomheder og andre myndigheder.
  • Håndtere anmodninger fra departementet og input til politiske processer.

Skills

Ledelse
Personaleleder
Regulatoriske krav
Samarbejde på tværs
Kvalitetsledelse
Organisationsforståelse

Education

Relevant naturvidenskabelig uddannelse

Job description

Vil du stå i spidsen for et område med stor betydning for sikkerheden ved lægemidler og medicinsk udstyr? Motiveres du af at lede et hold af teamledere samt dygtige specialister, der hver dag fører kontrol med virksomheder og produkter på områder med høj faglighed og stor samfundsmæssig betydning?

Kan du sætte retning i et komplekst og reguleret fagområde og samtidig skabe trivsel, udvikling og engagement blandt medarbejderne? Har du blik for både den daglige drift og den fortsatte udvikling af vores opgaver?

Så er du måske vores nye sektionsleder for Inspektionen i Lægemiddelstyrelsen.

Dine primære arbejdsopgaver

Som sektionsleder skal du lede gennem dine tre teamledere og selv varetage personaleledelse af et team af inspektører. Derudover får du det faglige ansvar for Inspektionen. Du skal sikre en stabil og effektiv drift med høj faglig kvalitet og samtidig bidrage til den fortsatte udvikling af vores inspektions- og kontrolopgaver.

Du skal skabe gode rammer for de enkelte fagområder og styrke sammenhæng, prioritering og samarbejde på tværs af sektionen.

Dine væsentligste opgaver er at:

Lede sektionen fagligt og personalemæssigt med fokus på trivsel, engagement, kvalitet og resultater.

Motivere og udvikle medarbejderne gennem dialog, tillid og løbende feedback samt sikre en stærk samarbejdskultur i tæt samspil med enhedsledelsen.

Sætte en tydelig retning og skabe fremdrift gennem skarp prioritering på tværs af sektionens fire teams.

Sikre en stabil og effektiv drift af inspektions- og kontrolopgaverne og løbende følge op på kvalitet, ressourcer og leverancer.

Sikre efterlevelse af kravene i vores DANAK-akkreditering samt understøtte en stærk kvalitetskultur og systematisk opfølgning i samarbejde med medarbejderne.

Understøtte den faglige udvikling og videndeling på tværs af sektionen.

Bidrage til videreudvikling og effektivisering af arbejdsgange og processer.

Repræsentere området og bidrage til et godt samarbejde med virksomheder, andre myndigheder og relevante samarbejdspartnere.

Indgå aktivt i enhedsledelsen og bidrage til samarbejde, udviklingsamt prioritering af opgaver i Virksomheder og Kontrol.

Håndtere bestillinger fra departementet og bidrage med input til politiske processer og lovgivning.

Give faglige bidrag til besvarelser af pressehenvendelser.

Din hverdag hos os

Du får en central rolle i krydsfeltet mellem faglighed, drift, udvikling og ledelse. Hverdagen er præget af både løbende inspektions- og kontrolopgaver og udviklingsaktiviteter, hvor du sammen med medarbejderne skal sikre prioritering, fremdrift og høj kvalitet.

Kvalitet og systematik er en vigtig del af vores arbejde, og som sektionsleder får du en central rolle i at sikre, at vi fastholder og udvikler vores arbejde inden for rammerne af DANAK-akkrediteringen (ISO 17020).

Du bliver leder for medarbejdere med stærke specialistkompetencer. En vigtig del af din opgave bliver derfor at skabe rammer, hvor medarbejdernes faglighed kommer bedst muligt i spil, samtidig med at du sikrer en klar fælles retning. Du skal kunne give plads til fagligheden og samtidig være tydelig, når der skal træffes beslutninger.

Du får en vigtig rolle i samarbejdet på tværs af Lægemiddelstyrelsen og med vores eksterne samarbejdspartnere. Inspektionsområdet er præget af omfattende regulering og samarbejde på tværs af både fagområder og landegrænser, og du skal derfor kunne navigere i en hverdag med mange interessenter og forskellige hensyn.

Du bliver en del af Lægemiddelstyrelsens udvidede ledelsesteam og et ledelsesnetværk, hvor stærkt tværgående samarbejde og god ledelse er vigtige dagsordener. Derudover indgår du i enhedsledelsen for Virksomheder & Kontrol (VIK), hvor du refererer til enhedschefen.

Om sektionen

Inspektionen består af fire teams: GDP & Apotek, GMP, GCVP og Medicinsk Udstyr, i alt ca. 40 medarbejdere. Medarbejderne arbejder med inspektion og kontrol af områder, der har betydning for kvaliteten og sikkerheden ved lægemidler og medicinsk udstyr.

Vi er en tværfaglig sektion med medarbejdere, der har forskellige faglige baggrunde og stærke specialistkompetencer. Vi lægger vægt på høj faglighed, kvalitet og ansvarlighed, men også på samarbejde og på at hjælpe hinanden med at lykkes.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer

Du har en relevant videregående naturvidenskabelig uddannelse. Du mestrer at lede stærke fagligheder og skabe retning, resultater og trivsel i en kompleks organisation.

Vi forventer, at du bringer flere af følgende erfaringer med dig:

Ledelseserfaring, gerne som personaleleder for medarbejdere med stærke faglige eller specialistprægede kompetencer.

Solid erfaring fra lægemiddel- eller medicinsk udstyrsbranchen og god forståelse for de regulatoriske krav og vilkår i branchen.

Kendskab til inspektionsarbejdet på lægemiddelområdet og området for medicinsk udstyr.

Erfaring med at lede en driftsorganisation med fokus på kvalitet og leverancer.

Erfaring fra en politisk styret organisation, en myndighed eller en anden kompleks og reguleret organisation.

Erfaring med udvikling og forbedring af arbejdsgange og processer.

Erfaring med kvalitetsledelse, DANAK-akkreditering og ISO 17020.

Erfaring med at samarbejde med departement og på tværs af fagligheder og organisatoriske grænser.

Vi lægger særligt vægt på, at du:

Er en tydelig og tillidsbaseret leder, der kan sætte retning og skabe følgeskab.

Kan lede medarbejdere med stor faglig ekspertise uden selv at have behov for at fremstå som den største specialist.

Har blik for både drift, udvikling, resultater og de mennesker, der skaber dem.

Kommunikerer klart og respektfuldt både internt og eksternt.

Træffer beslutninger og følger dem til dørs.

Bidrager aktivt og konstruktivt til det fælles samarbejde og ledelsesansvar i enheden og på tværs af Lægemiddelstyrelsen.

Vi tilbyder

Et lederjob med stor samfundsmæssig betydning og mulighed for at gøre en konkret forskel.

En spændende og afvekslende hverdag, hvor du arbejder i krydsfeltet mellem ledelse, faglighed og udvikling.

Et stærkt lederfællesskab med fokus på samarbejde, sparring og udvikling.

Dygtige og engagerede medarbejdere med høj faglighed og stort ansvar for deres områder.

Gode og fleksible arbejdsforhold, herunder mulighed for hjemmearbejde.

Adgang til god kaffe, en aktiv personaleforening, kunstforening og morgensang.

Om Virksomheder & Kontrol

Virksomhed & Kontrol er en enhed med tre sektioner med hver flere teams og ca. 92 medarbejdere, heriblandt både farmaceuter, kemikere, laboranter og kontorfunktionærer.

Enheden har ansvaret for godkendelse, registrering og kontrol af virksomheder, der udfører opgaver med lægemidler, samt kontrol af virksomheder, der udfører opgaver med medicisk udstyr. Enheden har også ansvaret for kontrol af lægemidler og kliniske forsøg. Enheden håndterer ansøgninger om virksomhedstilladelser. Enheden deltager endvidere i udviklingen og implementeringen af den Europæiske Farmakope, der fastlægger krav til den tekniske kvalitet af lægemidler i Europa. Enheden står desuden for overvågning af ulovlig forhandling af lægemidler, administration af reglerne om euforiserende stoffer samt varetagelse af rollen som nationalt cannabisbureau. Endelig håndterer enheden indberetninger om produktfejl på lægemidler og vurdering af behov for eventuelle tilbagekaldelser fra markedet.

Læs mere om os og vores arbejde på Lægemiddelstyrelsen.dk.

Om ansættelsen

Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

I Lægemiddelstyrelsen træffer vi afgrelser i myndighedssager, og det er vigtigt for os, at man ikke kan stille spørgsmål ved vores habilitet. Derfor er det en forudsætning, at du ikke ejer aktier, anparter, andele eller lignende i en lægemiddel- og/eller medicivirksomhed. Du har dog en vis periode til at sælge dem, hvis du i dag ejer såkaldte medarbejderaktier i en lægemiddel- og/eller medicivirksomhed.

Kontakt os gerne

Har du lyst til at høre mere om stillingen, kan du kontakte enhedschef Nina Elisabeth Bøggild på tlf. 29 21 86 41.

Du kan læse mere om os og vores opgaver på Lægemiddelstyrelsen.dk.

Vi regner med at holde ansættelsessamtaler i uge 45 og 46.

Get your free, confidential resume review.

or drag and drop your file here.

Similar jobs

Similar jobs worth comparing

Sektionsleder til Lægemiddelstyrelsens Inspektion
Sektionsleder til Lægemiddelstyrelsens Inspektion

Laegemiddelstyrelsen • København

Hybrid
DKK 900,000 - 1,200,000
Hjemmearbejde
Fleksible arbejdsvilkår
Ledelsesfællesskab
Læge med solid klinisk erfaring i intern medicin, der vil være med til at vurdere fremtidens lægemidler til gavn for patienter, sundhedsvæsen og samfund
Læge med solid klinisk erfaring i intern medicin, der vil være med til at vurdere fremtidens lægemidler til gavn for patienter, sundhedsvæsen og samfund

Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency) • Københavns Kommune

On-site
DKK 900,000 - 1,100,000
Kompetenceudvikling
Internationale samarbejder
Fleksibel arbejdstilrettelæggelse
Vi søger en servicemindet kollega til Informationscenteret
Vi søger en servicemindet kollega til Informationscenteret

Laegemiddelstyrelsen • København

On-site
DKK 312,000 - 402,000
Strategisk sikkerhedskoordinator til Digital Sundhed Danmark
Strategisk sikkerhedskoordinator til Digital Sundhed Danmark

Sundhedsdatastyrelsen • København

Hybrid
DKK 700,000 - 900,000
Gratis parkeringsplads
Fitnessfaciliteter
Røgfri arbejdstid
+1
Vil du arbejde med regler, rådgivning og mærkning af fødevarer i Fødevarestyrelsen?
Vil du arbejde med regler, rådgivning og mærkning af fødevarer i Fødevarestyrelsen?

Fødevarestyrelsen • Glostrup Kommune

On-site
DKK 480,000 - 600,000
Sundhedsadministrativ leder med sekretariatsfunktion til ny Afdeling for Ældresygdomme og Borgernær Sundhed, SUH Køge og Nykøbing Falster
Sundhedsadministrativ leder med sekretariatsfunktion til ny Afdeling for Ældresygdomme og Borgernær Sundhed, SUH Køge og Nykøbing Falster

Region Sjælland • Køge

On-site
DKK 900,000 - 1,200,000
Afdelingslæge med interesse for patientsikkerhed til Tilsyn og Rådgivning Øst
Afdelingslæge med interesse for patientsikkerhed til Tilsyn og Rådgivning Øst

Danish Patient Safety Authority • København

On-site
DKK 900,000 - 1,300,000
Kaffe- og frugtordning
Gratis træningsfaciliteter
Svanemærket kantine
+1
Afdelingsleder til Rusmiddelcenter, Viborg Kommune
Afdelingsleder til Rusmiddelcenter, Viborg Kommune

Viborg Kommune • Viborg

On-site
DKK 700,000 - 900,000
Sektionsleder til ledelsessekretariatet i Midt- og Vestsjællands Politi
Sektionsleder til ledelsessekretariatet i Midt- og Vestsjællands Politi

Politi • Roskilde

On-site
DKK 600,000 - 800,000
Erfarne konsulenter visitationsretningslinjer
Erfarne konsulenter visitationsretningslinjer

SundK • Aarhus

Hybrid
DKK 650,000 - 850,000
Fleksible arbejdsforhold
Gode sparringsmuligheder
Dynamisk organisation