Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
HumanTrust A/S søger en indretningskonsulent til at rådgive typehus-kunder fra plantegning til færdig løsning. Du møder kunderne som den kommercielle kontakt gennem hele salgsforløbet og følger sagen fra første dialog til tilbud, ordre og overdragelse.
Du behøver ikke komme fra branchen, men erfaring med rådgivende salg og tæt kundekontakt er vigtigt. Vi tilbyder grundig oplæring, stærkt fagligt setup, og mulighed for at arbejde i Trekantområdet med møder efter behov.
HumanTrust søger for anonym virksomhed:
Brancheerfaring er ikke afgørende. Dit salgstalent er til gengæld vigtigt – for kan du skabe tillid i en stor boligbeslutning, omsætte drømme og plantegninger til den rigtige løsning og få ordren i hus, så kan det meget vel være dig, vi leder efter.
Vores kunde er en veldrevet design- og indretningsvirksomhed, der leverer inventarløsninger. Virksomheden samarbejder med professionelle aktører i typehusmarkedet og rådgiver deres boligkøbere, når hjemmets vigtigste rum skal vælges og indrettes. Forretningen er i positiv udvikling og styrker nu indsatsen på typehusområdet med endnu en indretningskonsulent.
I rollen møder du kunderne, når de har valgt deres nye hus og skal omsætte plantegningen til konkrete valg. Du bliver kundens kommercielle kontakt gennem salgsforløbet og følger sagen fra første dialog og behovsafdækning til tilbud, ordre og professionel overdragelse. Du står ikke alene – omkring dig er et stærkt fagligt setup med specialister, som hjælper med at sikre kvalitet og fremdrift i hele processen.
Dit primære arbejdssted er i Trekantområdet. En del af kundemøderne følger boligkøbernes kalender, og derfor vil der af og til være møder sidst på dagen, om aftenen og i weekenden.
Du behøver ikke komme fra køkken- eller typehusbranchen, men det er bestemt ikke en ulempe, hvis du gør. Det afgørende er, at du har arbejdet med rådgivende salg og tæt kundekontakt – gerne i en rolle, hvor kunden træffer en større beslutning, og hvor du selv har ansvar for at følge salget til dørs.
Du er god til at lytte og forstå kundens behov og kan omsætte dem til en løsning, kunden kan se sig selv i. Du skaber tillid, har et tydeligt kommercielt blik og tør bede om ordren. Samtidig interesserer du dig for design og indretning og har flair for plantegninger, visualisering og digitale værktøjer.
Dit salgstalent følges af struktur og ejerskab. Du kan have flere kundesager og projekter i gang samtidig, så du skal kunne holde styr på aftaler, tilbud, opfølgning og dokumentation – og sikre, at kunden oplever et professionelt forløb fra første møde til overdragelse.
Kan du se dig selv i rollen, får du en grundig oplæring og et stærkt fagligt setup omkring dig. Du får dermed mulighed for at bygge videre på det, du allerede kan bedst: at forstå mennesker, skabe den rigtige løsning og sælge. Vi glæder os til at høre fra dig!