Get a reply from this employer — a resume and cover letter tailored to exactly what they’re hiring for.
Nordic Sales Force søger en ambitiøs sælger til at opsøge og lukke aftaler hos direktører i større virksomheder. Du får fast løn og bonus og mulighed for at bidrage til vækst i vores outsourcede salgsprocesser.
Du vil holde møder, lave produktdemoer og forhandle detaljer. Du mestrer kold canvas og dialog med beslutningstagere og kommer til at arbejde tæt med vores startups inden for IT og tech.
Er du en rigtig hunter? Drømmer du om at lande de vildeste aftaler med direktører i store virksomheder? Så kan Nordic Sales Force tilbyde dig dit drømmejob uanset om du har været i salg i mange år eller blot er den fødte sælger!
Vi outsourcer hele salgsprocessen for typisk mindre virksomheder. Det betyder, at du ikke bare kommer til at booke mødet, du skal også afholde det og få handlen i hus! Og som en del af Nordic Sales Force kommer du til at hjælpe ambitiøse startups indenfor bl.a. IT og tech med at brage derudaf.
Du vil få sikkerheden i en god fast løn, men samtidig blive motiveret af en bonusordning. Du vil få fantastiske kollegaer, der alle brænder for salg og har ambitioner om at blive de bedste! Din arbejdsplads tæt på Århus vil blive på et gods, hvor udsigten er fantastisk og udstyret i orden. Og så har din personlige udvikling topprioritet hos os, hvilket du vil komme til at mærke i alt fra faglig sparring, konkrete mål til sociale arrangementer og et fantastisk kollegaskab.
Du er hårdtarbejdende, ekstremt dedikeret, selvkørende og villig til at udvikle dig. Det stråler ud af dig, at du er ambitiøs, og at du vil tage de muligheder, du får serveret.
Vi forventer, at du har mod på at indgå i en resultatorienteret salgskultur, og har du det – så er din professionelle erfaring og akademiske baggrund af mindre betydning for os. Har du erfaring med opsøgende salg er det fint, men for den rigtige profil er det bestemt ikke et krav. Dog skal du kunne tale og skrive dansk på et højt niveau, ligesom du skal have kørekort.
Og hvis det lige netopt dig, vi har talt til ovenfor, så ser vi frem til at byde dig velkommen i vores fantastiske team!