Stand out for this role — generate a tailored resume and cover letter in about a minute.
Dansk Carport System A/S søger en salgskonsulent til at være en vigtig del af et lille team. Du rådgiver private og professionelle kunder, og følger processen fra opmåling til tilbud og færdig ordre.
Du arbejder med opmåling hos kunder, udarbejdelse af tilbud og koordinering med produktionen. Om stillingen: fast kontorplads i Randers SV, arbejdstid mandag–torsdag 8.00–16.00, mulighed for kortere og længere ture samt tæt samarbejde.
Har du en håndværksmæssig baggrund og lyst til at bruge din faglige viden i dialogen med kunder? Motiveres du af at finde den rigtige løsning og følge den hele vejen fra opmåling og tilbud til færdig ordre?
Dansk Carport System A/S har mere end 20 års erfaring med fremstilling af carporte, redskabsrum og overdækninger. Produkterne fremstilles i galvaniseret stål og kan pulverlakeres i forskellige RAL-farver. Med egen produktion leverer virksomheden kundetilpassede løsninger, hvor funktion, kvalitet og et godt visuelt udtryk går hånd i hånd.
Om stillingen
Som salgskonsulent bliver du en vigtig del af et lille hold, hvor vejen fra kundens ønske til den færdige løsning er kort. Du rådgiver både private og professionelle kunder, herunder boligforeninger, byggefirmaer, kommuner og andre offentlige kunder.
Du håndterer henvendelser via mail, chat og telefon samt betjener kunder i udstillingen. Nogle ved præcis, hvad de ønsker, mens andre har brug for din hjælp til at se mulighederne og vælge den rette løsning. Når der er stille i indbakken, tager du selv initiativ til at kontakte potentielle kunder.
Konkret kommer du til at arbejde med
Hvem er du?
Du kommer med en byggefaglig forståelse – måske er du uddannet tømrer, murer eller smed, eller også arbejder du med salg og optegning, eksempelvis i køkkenbranchen. Din titel er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du kan bruge din praktiske viden til at forstå kundens behov og omsætte dem til en løsning, der kan produceres.
En hverdag med frihed, ansvar og tæt samarbejde
Du bliver en del af en virksomhed med syv medarbejdere, hvor alle hjælper hinanden, og hvor der er kort fra beslutning til handling. Du arbejder tæt sammen med rådgiverne og produktionen, så der er sammenhæng i processen fra den første samtale til levering.
Arbejdstiden ligger som udgangspunkt mandag til torsdag kl. 8.00–16.00 med lidt tidligere afslutning fredag. Din base er kontoret og udstillingen i Randers SV. Cirka én gang om måneden kan der være en opmålingstur, eksempelvis til Sjælland, som du selv planlægger.
Du får en alsidig rolle med stor frihed under ansvar og mulighed for at lære af kolleger med forskellige faglige baggrunde.