Get a reply from this employer — a resume and cover letter tailored to exactly what they’re hiring for.
Insight Events Denmark søger en Sales Manager til at sælge deltagerpladser til vores B2B-konferencer og opbygge stærke relationer med kunderne. Stillingen indebærer både fastholdelse af eksisterende kunder og opsøgende salg til nye deltagere via telefon og mail.
Du får stor selvstændighed, en fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde, samt en lønpakke med fast løn, provision, pension og sundhedsforsikring. Basen er i København med fokus på forskellige konferencer og målgrupper.
Elsker du at skabe relationer og salg? Trives du i dialogen med kunder – og motiveres du af at matche dem med relevante konferencer og fagligt indhold? Så er du måske den Sales Manager, vi søger til Insight Events.
Som Sales Manager hos Insight Events skal du primært sælge deltagerpladser til vores B2B-konferencer. Mange af vores kunder deltager flere gange, så relationsarbejdet er en vigtig del af jobbet. Du skal både passe godt på eksisterende kunder og være opsøgende over for nye deltagere.
Salget foregår primært via telefon og mail. Du skal kunne skabe en relevant dialog, følge op og tage ansvar for dine egne salgsaktiviteter. Du arbejder med flere forskellige konferencer og dermed også forskellige emner og målgrupper. Den ene dag taler du måske med en CEO, den næste med en IT-specialist, jurist eller en profil fra life science.
Du behøver bestemt ikke være ekspert på områderne, men du skal være nysgerrig og have lyst til at sætte dig ind i, hvad der gør den enkelte konference relevant for målgruppen.
Du får stor selvstændighed og mulighed for selv at strukturere din arbejdsdag, samtidig med at du bliver en del af et salgsteam, hvor vi sparrer og hjælper hinanden med at nå vores mål.
Vi tilbyder fleksibilitet i forhold til arbejdstider og hjemmearbejde samt lønpakke efter kvalifikationer med fast løn, provision, pension og sundhedsforsikring.
Du får base på vores nyrenoverede kontor i København.
Vi forestiller os, at du:
Det er en fordel, hvis du allerede har erfaring med B2B-salg eller telefonsalg, men det vigtigste for os er, at du har drives af salg, er god til mennesker og trives med en hverdag, hvor relationer, aktivitet og resultater går hånd i hånd.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Insight Events er en af Danmarks førende udbyder af events, konferencer, messer og netværk, og som hvert år samler mere end 30.000 fagfolk og eksperter gennem en portefølje af brands, herunder vores anerkendte Building Green. Vi skaber platforme for vidensdeling, netværk og forretningsudvikling på tværs af en bred vifte af brancher og fagområder. Vores formål er at hjælpe virksomheder og fagfolk med at være på forkant ved at omsætte den nyeste viden, indsigter og udvikling, til konkret handling.
Vi er en arbejdsplads med højt til loftet og med et stærkt sammenhold. Vi har en kultur, hvor vi løfter i flok og hvor vi har det sjovt mens vi arbejder. Der er altid plads til at spørge, sparre og få hjælp fra kollegaerne – også på tværs af funktioner og afdelinger. Og så har vi masser af sociale arrangementer, god kaffe og ofte fredagskage.
Insight Events er en del af den globale koncern, Comexposium.