Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Skattestyrelsen i Frederikssund søger en erfaren sagsbehandler til at styrke kontrollen af moms for danske og udenlandske virksomheder i Moms One Stop Shop. Du vil dækkende procesledelse, sagsfremstilling og beslutningstagning i tværnational kontekst.
Stillingen kræver solid erfaring med moms, regnskab og jura samt uddannelse som HD-R, cand.merc.aud., skat eller tilsvarende. Vi lægger vægt på systematik, selvstændighed og stærke kommunikationsevner på dansk og engelsk.
Vil du være med til at hjælpe danske og udenlandske internetvirksomheder med at afregne moms korrekt i Moms One Stop Shop, så de hurtigt og effektivt kan drive deres forretning? Vil du være en del af et erfarent momsfagligt team, hvor vi kontrollerer, at internationale internetvirksomheder angiver moms korrekt? Så er du måske en af vores nye kollegaer til vores enhed i Frederikssund
Danmark har i 2024 modtaget 6,3 mia. kr. og i 2025 modtaget 7,1mia. kr. i provenu via Moms One Stop Shop fra udenlandske internetvirksomheder, der sælger til danske forbrugere. Den stigende e-handel over grænserne giver et øget behov for at kontrollere de internationale internetvirksomheder.
Der er 185.0000 virksomheder tilmeldt ordningen i EU, og det dækker alle virksomhedstyper fra store selskaber til mindre erhvervsvirksomheder. I Moms One Stop Shop dækker kontrollen virksomheder etableret i Danmark, EU og tredjelande.
Arbejdsopgaven har et godt samspil mellem de momsmæssige og regnskabsmæssige problemstillinger i relation til e-handel, og det er et område, hvor lovgivningen og teknologien udvikler sig hurtigt. Derfor vil din faglighed naturligt ligeledes udvikle sig løbende. Samtidig er det en vigtig samfundsmæssig opgave, der er med til at sikre lige vilkår for forbrugere og virksomheder, der handler på internettet.
Vi arbejder med kontrol af danske og udenlandske internetvirksomheder, der sælger varer, ydelser eller elektronisk leverede ydelser fx streamings tjenester eller onlinespil til danske forbrugere.
Dagligdagen byder på en vekselvirkning mellem stor selvstændighed, faglig sparring og samarbejde med kolleger, ligesom du deltager aktivt i den fortsatte udvikling af vores processer og metoder.
Du har erfaring indenfor moms, regnskab, revision og jura. Du arbejder systematisk og vedholdende, forstår komplekse problemstillinger, prioriterer skarpt, kan vurdere hvornår en sag er tilstrækkeligt belyst, og du er en dygtig formidler.
Du har en relevant uddannelse som fx HD-R, cand.merc.aud. skatterevisor, professionsbachelor i skat, cand.merc.jur. eller tilsvarende. Det er en fordel, hvis du har nogle års relevant erhvervserfaring, indenfor moms, regnskab, told, spedition eller lignende.
For at få succes i jobbet er det vigtigt, at du:
Du træder ind i et stærkt momsfagligt team på 20 medarbejdere, hvor vi stræber efter høj kvalitet, og hvor dine idéer til at udvikle området bliver hørt. Hos os får du både udfordrende opgaver og rum til faglig fordybelse. Vi er stolte af vores høje faglighed, som vi konstant udvikler i fællesskab.
Det gode resultat hænger uløseligt sammen med vores arbejdsmiljø.
Vi lægger stor vægt på trivsel, rummelighed og en uhøjtidelig tone, hvor der altid er plads til humor. Vi respekterer vores forskelligheder og løfter i flok. Derudover tilbyder vi en fleksibel hverdag med en god balance mellem arbejde og privatliv, så du selv kan præge og strukturere din arbejdsdag.
I opstartsperioden har vi fokus på din onboarding. Der er et introduktionsprogram, hvor du bliver introduceret til vores systemer og arbejdsopgaver med udgangspunkt i dine konkrete behov.
Arbejdsstedet er Kilde Allé 16, 3600 Frederikssund. Vi bor lige op ad stationen, så det er utrolig nemt at komme til og fra kontoret med offentlig transport. Pendler du i bil, har du desuden den store fordel, at du kører mod strømmen af den travleste pendlertrafik ud af København – det betyder mindre kø og mere fritid.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Ingrid Hornshøj Jensen ved at sende en sms til tlf. 72 37 32 13, hvorefter Ingrid ringer tilbage. Du er også velkommen til at kontakte chefkonsulent Jette Norgil Donslund ved at sende en sms til tlf. 72 38 12 22, hvorefter Jette ringer tilbage.
Den første runde af samtaler holdes løbende.
Der kan indgå en personprofilanalyse, en logisk analyse og evt. en case i forbindelse med anden rundesamtale, som forventes afholdt 3. november 2026. Vi indhenter referencer og straffeattest forud for ansættelsen. Tiltrædelse pr. 1. januar 2027 eller efter aftale.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatte- og Vækstministeriet. Du bliver ansat i Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner.
Hvis du går videre til ansættelse i rekrutteringsforløbet, skal du være opmærksom på, at vi foretager en undersøgelse af, om du har gæld, der er sendt til inddrivelse hos det offentlige. Vi undersøger ligeledes, om du har afgjorte kontrol-/og eller straffesager på skatte- og afgiftsområdet. Din ansættelse sker under forudsætning af, at vi ikke finder oplysninger om dig, der er uforenelige med en ansættelse i Skatte- og Vækstministeriets koncern.
Arbejdsstedet er Kilde Allé 16, 3600 Frederikssund.
I Skattestyrelsen bliver du en del af et fagligt og mangfoldigt fællesskab, hvor du får ansvar, udvikler dig gennem komplekse opgaver og får tæt sparring med dygtige kolleger – alt sammen inden for fleksible rammer.
Skattestyrelsen lægger vægt på at understøtte fleksible arbejdsvilkår, og rammerne for arbejdstilrettelæggelsen drøftes mellem leder og medarbejder med udgangspunkt i den samlede opgaveløsning.
Din udvikling betyder meget for os, og hos os får du gode muligheder for læring og en karrierevej, der er fleksibel og tilpasset dig, uanset hvor i livet du befinder dig.
Vi samarbejder på tværs af generationer, uddannelser, baggrunde og landsdele om at løse vores kerneopgave. Vores opgaver kræver viden, ekspertise og fordybelse. Din læringskurve vil derfor være stejl, og du styrker din faglighed og opbygger kompetencer, der følger dig videre i dit arbejdsliv.
Skattestyrelsen spiller en vigtig rolle i samfundet ved at sørge for, at ingen betaler hverken for meget eller for lidt i skat. Det er ikke en enkel opgave, men den er vigtig. Skat er alles ansvar – og så er det vores arbejde. Og det kan også blive dit.
Skattestyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.