Una candidatura completa en un minuto
Currículum y carta de presentación personalizados, listos para enviar.
Danske Artilleriregiment søger en kaptajn til en selvstændig sagsbehandlerrolle ved CH S357. Du vil planlægge og løse opgaver med betydelig frihed under ansvar og støtte regimentets og kasernens virke i tæt samspil med staben.
Du forventes at have ledelseserfaring som premierløjtnant og erfaring fra både underafdelings- og afdelingsniveau. Ansættelsen kræver sikkerhedsgodkendelse og vilkår, herunder hjemmearbejde ved behov og videreudvikling gennem MMS.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte CH S357, major
Vil du gerne arbejde med planlægning herunder uddannelsesplanlægning? Trives du med at arbejde med en høj grad af frihed under ansvar? Så kan vi tilbyde en stilling der matcher dette.
S357 er ansvarlig for koordinationen af uddannelses- og kursusvirksomhed samt INTOPS og NATOPS ved Danske Artilleriregiment. Sektionen er også ansvarlig for Danske Artilleriregiments bidrag til planlægning og udførelse af operationer i forbindelse med regimentets indsættelser under forsvar af Kongeriget Danmark.
Derudover bidrager sektionen med generel sagsbehandling til støtte for Stabschefen og Regimentschefen. S357 består af en chef M331, der også er næstkommanderende i staben, en sagsbehandler S7 M321 samt en sagsbehandler/operationsbefalingsmand M231.
Stillingen er en sagsbehandler stilling med en høj grad af selvstændighed.
Som sagsbehandler vil du skulle håndtere opgaver, med selvstændig planlægning og opgaveløsning pba. direktiv fra CH S357 eller STCH. Det vil være opgaver der relaterer sig til regimentets og kasernens virke. Du vil i denne rolle have en stor grad i frihed, inden for de rammer som er udstukket. Der vil være faste opgaver, herunder regimentets bidrag til forsvaret af Kongeriget Danmark, og ad hoc-opgaver fra foresatte eller sideordnede myndigheder.
Du vil få en bred berøringsflade med staben samt de andre myndigheder på Oksbøl Kaserne.
Opgaverne i stillingen vil i stort kunne bestrides fra Oksbøl Kaserne, men der må dog forventes deltagelse i seminarer og møder på andre lokaliteter. Vi giver mulighed for hjemmearbejdsdage, og kompetenceudvikling; herunder mulighed for at læse MMS.
Du er kaptajn. Hvis du er premierløjtnant og ikke har gennemført Føringskursus/VUK eller anden relevant uddannelse på tilsvarende niveau, vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale og du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling. Vi ser gerne, at du som premierløjtnant har erf aring fra både underafdelings- og afdelingsniveau.
Du er respekteret for dine faglige færdigheder, har gode samarbejdsevner og udviser høj grad af selvstændighed, for herigennem at opnå brugbare og velfunderede resultater.
Du forstår at sparre med stabens øvrige medlemmer og gennem dette være med til at gøre stabens arbejde bedre.
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen - her A1 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark og sejlads i danske farvande.
Dit faste tjenestested vil være Oksbøl. I forbindelse med en evt. ansættelse kan der forhandles hjemmearbejdsdage.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte CH S357, major P.G. Mikkelsen på telefon 2556 4575 eller via e-mail: DAR-S35@MIL.DK.
Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Sandra Klitgaard ved Personelkommandoen på tlf. 3090 5274.
Ansøgningsfrist er 2. november 2026. Samtaler gennemføres løbende og senest umiddelbart efter ansøgningsfristen.
Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
In Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
DAR blev oprettet den 1. januar 2019 og er garnisoneret på Oksbøl Kaserne. DAR løser en bred vifte af opgaver til støtte for det øvrige forsvar og særligt Hærens øvrige enheder.
Ildstøtteafdelingen bidrager til Forsvarets styrkeudvikling inden for ildstøtte og luftværn. Ildstøtteafdelingen støtter desuden Tjenestegrensinspektøren i dennes kontrol- og inspektionsaktiviteter.
Oksbøl kaserne er placeret i et naturskønt område, tæt på skov og strand og med Danmarks største militære øvelsesplads i tilknytning til kasernen. Der er placeret tre garnisoner i Varde Kommune, der huser Danske Artilleriregiment (Oksbøl), Efterretningsregimentet og Hærens Sergentskole (Varde) og Hjemmeværnsskolen (Nymindegab). Du har derfor gode muligheder for et varieret tjenesteforløb inden for kommunens grænser.
Vi har et godt samarbejde med Esbjerg og Varde Kommune, som er klar til at støtte dig og din familie, hvis du flytter til området. Med udgangspunkt i dit / jeres behov og ønsker tilpasser vi støtten i forhold til partners job, skole, bolig med videre.
Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med blandt andet sparring på jobsøgning og formidling af CV’er til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontant tilbud til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.
Læs mere om, hvad Tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og www.vardekommune.dk/flyt-til-varde-kommune . I Varde Kommune har partneren fx mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, og tilflyttere med ansættelse samt pendlere har fortrinsret til lejeboliger.
Du er meget velkommen til at kontakte: Bosætningskonsulent Esbjerg Kommune Pia Enemark, tilflytter@esbjergkommune.dk, 2047 3206 og Bosætningskonsulent Varde Kommune Nadia Steinicke, nste@varde.dk, 3034 4625