A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Føringsstøtteregimentet søger en sagsbehandler til Tilknytning & Tiltrækning. Du vil være med til at tiltrække og tilknytte nye medarbejdere samt styrke HR-arbejdet i en voksende organisation.
Du får ansvar for planlægning af initiativer, koordinering af rekrutteringsaktiviteter og bidrag til employer branding og kommunikation om karriere- og udviklingsmuligheder. Stillingen giver god mulighed for indflydelse og faglig udvikling i en central enhed under Hærkommandoen.
Vil du være med til at tiltrække og tilknytte fremtidens medarbejdere ved Føringsstøtteregimentet?
Trives du i et dynamisk miljø, hvor udviklingen går stærkt, og hvor du har mulighed for at gøre en forskel? Motiveres du af at arbejde med mennesker, HR og udvikling af nye initiativer? Og har du lyst til at blive en del af et mindre team, hvor du får stor indflydelse på, hvordan vi arbejder med at tiltrække og tilknytte medarbejdere?
Så er stillingen som sagsbehandler i Element for Tilknytning & Tiltrækning ved Føringsstøtteregimentet måske noget for dig.
Om os
Føringsstøtteregimentet er en myndighed som omfavner søværnet, flyvevåbnet og hæren, men til dagligt indgår under Hærkommandoen med enheder i Karup, Haderslev og Fredericia.
Føringsstøtteregimentet leverer føringsstøtte i form af hovedkvarrets- og Communication Information System (CIS) kapacitet til Hæren, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen og NATO.
Føringsstøtteregimentet opstiller, uddanner og indsætter føringsstøttekapaciteter i nationale, internationale og multinationale operationer. Desuden støtter regimentet den tekniske videreudvikling af føringsstøttekapaciteter, herunder doktrinudvikling i rammen af støttede enheders operative koncepter.
Til dagligt vil du indgå i staben ved Føringsstøtteregimentet. Staben består i alt af seks sektioner, hvor du vil være del af S1 sektionen, som står for personeladministration og -forvaltning, samt tilknytning og tiltrækning.
Derudover består staben af en ledelsessektion (LE), Sikkerhed og etablissement sektion (S2), logistik sektion (S4), sektion for operationer og planlægning (S5), samt en uddannelsessektion (S7).
Om stillingen
Føringsstøtteregimentet står over for en betydelig vækst i de kommende år. Det stiller store krav til vores evne til at tiltrække nye medarbejdere og tilknytte dem, vi allerede har. Derfor styrker vi vores HR-organisation og opbygger et Element for Tilknytning & Tiltrækning, som skal være med til at sikre, at regimentet også i fremtiden har de rette medarbejdere.
Som sagsbehandler bliver du en del af et mindre team, der får en central rolle i dette arbejde. Du skal være med til at udvikle, koordinere og gennemføre initiativer, der gør Føringsstøtteregimentet til en attraktiv arbejdsplads for både nuværende og kommende medarbejdere.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
Om dig
Du har en relevant akademisk uddannelse og gerne erfaring med HR, rekruttering, kommunikation eller lignende opgaver. Det er en fordel, hvis du har kendskab til Forsvarets organisation, men det er ikke en forudsætning.
Vi lægger stor vægt på dine personlige kompetencer og din motivation for at arbejde med mennesker. Du skal trives med en bred kontaktflade og have lyst til at skabe gode relationer til både medarbejdere, chefer og samarbejdspartnere.
Vi lægger særligt vægt på, at du:
Vi tilbyder en arbejdsplads med stor frihed under ansvar, gode kolleger og mulighed for at sætte dit eget præg på opgaveløsningen.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Fredericia.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for S1 kaptajn Kasper Berg Jerner på telefon 4172 9299 eller mail FSR-S1-01@MIL.DK .
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent June Bastholm på telefon 3266 5470.
Ansøgningsfristen er den 20. november 2026 og ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende, med tiltrædelse pr. 01. december 2026.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Føringsstøtteregimentet
Føringsstøtteregimentet er en værnfælles myndighed underlagt Hærkommandoen. Regimentet opstiller, uddanner og indsætter effektive og højteknologiske føringsstøttekapaciteter til Forsvarets nationale og internationale operationer, øvelser og aktiviteter.
Føringsstøttekapaciteterne skal sikre effektive Communication and System (CIS) og Headquarters (HQ) løsninger til land-, luft- og SOF operationer nationalt og internationalt.
Derudover integrerer Føringsstøtteregimentet nye opgaver og videreudvikler personel fra alle dele af Forsvaret samtidig med en forsat professionel operativ opgaveløsning.
AdresseTreldevej 110
7000 Fredericia
Danmark