Une candidature complète en une minute
Un CV et une lettre de motivation personnalisés, prêts à envoyer.
Assens Kommune søger en engageret medarbejder til Borgerservice i Team Folkeregister. Rollen omfatter håndtering af flytninger, indrejse/udrejse og kontroller samt den administrative del af vielser og sygesikring. Derudover håndteres Mitid og pas, og der ydes støtte til borgere med digital selvbetjening og telefonbetjening.
Stillingen er på 37 timer om ugen med forventet tiltrædelse 1. januar 2027 og løser i et tværgående team.
Ansøgningsfrist: 02.11.2026
Tiltrædelse: 01.01.2027
Arbejdssted: Assens
Arbejdstid: Fuldtid
Har du smil på læben og et smittende engagement, som man mærker helt om på den anden side af skranken og gennem telefonen? Har du erfaring med opgaveløsningen i Borgerservice, og er du imødekommende, fleksibel og hjælpsom? Og vil du være en del af en afdeling med en uformel omgangstone og gode kolleger? Så glæder vi os til at møde dig!
Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. januar 2027.
Dine opgaver i Team Folkeregister vil bl.a. omfatte flytninger, ind- og udrejse samt kontrolopgaver og den administrative del af opgaven ved vielser, udbetaling af sygesikring gr. 2, samt diverse opgaver i forbindelse med valg.
Herudover vil du komme til at indgå i de øvrige borgerserviceopgaver som f.eks. ekspeditioner af Mitid, pas m.v. samt hjælp til borgere med digital selvbetjeing og bemanding af telefoner.
I Borgerservice er vi 23 medarbejdere og heraf 9 medarbejdere, som arbejder efter vagtplan. Den vil du komme til at indgå i.
Vi løfter i flok og er altid klar med en hjælpende hånd til en kollega. Vi gør vores bedste for at give borgerne en god oplevelse, og det er vi stolte af!
Vi har fleksibel arbejdstid, og vi gør en ihærdig indsats for at have en kultur, hvor arbejdsliv og privatliv hænger godt sammen.
Vi vil sætte pris på, at du er kommunalt uddannet og har erfaring med opgaveløsningen i Borgerservice, og erfaring fra folkeregisterområdet vil også være en fordel.
Derudover lægger vi vægt på, at du kan bevare overblikket, smilet og det gode humør i en travl hverdag, og at du er fleksibel og indstillet på at give en hånd med, hvor det er nødvendigt. Du har en digital forståelse, og du møder helt naturligt borgeren respektfuldt og gør en indsats for at sætte dig ind i den problematik, borgeren præsenterer.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.
Vi gør opmærksom på, at der skal indhentes straffeattest ved en evt. ansættelse.
Hvis du har spørgsmål eller ønsker at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Karen Ørbech på telefon 64 74 71 27 eller en af sagsbehandlerne i teamet; Mai-Britt Bro telefon 64 74 73 15 eller Joan Andersen telefon 64 74 73 16.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 48.
Tænker du at søge dette job i Assens Kommune? Så går du måske også med tanker om at flytte til Vestfyn.
Har du brug for hjælp til at finde dit nye hjem, så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk .