A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Ankestyrelsen søger en fagligt stærk retschef, der kan fungere som tæt juridisk sparringspartner for direktion og styrelsens chefer. Du får ansvar for at understøtte høj og ensartet juridisk kvalitet i sagsbehandlingen og ledelse af enheden.
Du får tværgående kontakt til hele direktionen, rådgiver om komplicerede forvaltningsretlige spørgsmål og bidrager til udviklingen af Ankestyrelsen som helhed, med fokus på effektivitet og åbenhed.
Som retschef i Ankestyrelsen får du en central rolle i arbejdet med nogle af de juridiske spørgsmål, der går på tværs af vores mange fagområder. Du bliver en tæt juridisk sparringspartner for direktionen og styrelsens chefer og får et særligt ansvar for at understøtte høj og ensartet juridisk kvalitet i vores opgaveløsning.
Vores strategiske pejlemærker handler om effektivitet, helhedsorientering og åbenhed, og som retschef får du en vigtig rolle i forhold til at understøtte sammenhængen mellem de tre pejlemærker.
Vi søger derfor en fagligt stærk jurist og erfaren leder, der både kan gå tæt på komplekse juridiske problemstillinger og løfte blikket mod organisationen som helhed, herunder i forhold til at nedbringe vores sagsbehandlingstider.
Ankestyrelsen træffer hvert år afgørelser i sager, der har stor betydning for mennesker og for praksis hos kommuner og andre myndigheder i hele landet. Som retschef får du en nøgleposition i arbejdet med den juridiske kvalitet på tværs af styrelsen.
Du kommer blandt andet til at rådgive direktionen og styrelsens chefer om vanskelige forvaltningsretlige og andre tværgående juridiske spørgsmål og drive og udvikle Ankestyrelsens arbejde med principielle sager.
Du får mange berøringsflader og skal kunne arbejde tæt sammen med både direktion, chefer og juridiske specialister. Samtidig skal du kunne repræsentere Ankestyrelsen professionelt i relationen til eksterne samarbejdspartnere.
Du bliver chef for Retsenheden, som ud over dig består af en souschef og seks medarbejdere.
Som retschef refererer du til vicedirektøren for fællesfunktioner, og du bliver en del af Ankestyrelsens samlede chefgruppe. Du har et tæt og direkte samarbejde med hele direktionen, herunder styrelsens direktør. Det forventes, at du ikke alene har blik for dit eget område, men også bidrager til udviklingen af Ankestyrelsen som helhed.
Vi leder efter en retschef med en meget stærk juridisk faglighed og et sikkert blik for offentlig ret og offentlig forvaltning. Du har indsigt i Ankestyrelsens fagområder og solid erfaring med komplekse juridiske problemstillinger, gerne fra centraladministrationen eller anden relevant offentlig myndighed.
Vi vil særligt lægge vægt på, at du:
Hos os får du mulighed for at arbejde med jura dér, hvor den både er principiel og praktisk. Dine vurderinger og din ledelse får betydning for, hvordan vi løser konkrete sager, udvikler vores praksis og som myndighed sikrer kvalitet og retssikkerhed.
Du bliver samtidig en del af en organisation med et stærkt juridisk miljø og kolleger, der hver dag arbejder med komplekse problemstillinger på områder, som har stor betydning for borgernes liv.
Stillingen er en chefstilling i løngruppe 2/lønramme 38.
Ansættelsesområdet er Ankestyrelsen.
Dit arbejdssted er Ankestyrelsen, Teglholmsgade 3, 2450 København SV. Der kan forekomme rejseaktivitet i forbindelse med arbejdet, overvejende til vores lokation i Aalborg.
Vi forventer, at du kan tiltræde den 1. marts 2027.
Ansøgningsfristen er den 25. oktober 2026. november 2026.
Vi ser forskellighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen uanset personlig baggrund.
Teglholmsgade 3
2450 København SV
Danmark