Get a reply from this employer — a resume and cover letter tailored to exactly what they’re hiring for.
Rigshospitalet søger en rengøringsassistent til weekendarbejde i Nordfløjen. Stillingen indebærer rengøring af sengestuer, badeværelser og personaleområder, samt forberedelse og afrydning af måltiderne. Du vil have kontakt med plejepersonale og patienter og bør bære kortærmet uniform.
Arbejdstiden er lørdag og søndag kl. 06:30–14:00. Overenskomstløn og ansættelsesforhold følger FOA/_regionen og gældende regler.
Vil du være en del af vores rengøringsteam i weekenderne i Nordfløjen på Rigshospitalet? Så er du måske en af vores nye kollegaer.
Vi tilbyder en spændende arbejdsplads på et af Danmarks største hospitaler med gode kollegaer i en afdeling med høj faglighed.
Om stillingen
Rengøringsafdelingen har til formål at forebygge infektioner og afbryde smitteveje.Rengøringen udføres og måles, dokumenteres og rapporteres i henhold til DS INSTA 800 og NIR. Det er derfor en fordel, at du har kendskab til og erfaring med DS INSTA 800 og NIR – men det er ingen betingelse.
Opgaverne i stillingen består af rengøring på blandt andet sengestuer, badeværelser og personalerum. Derudover vil der også være opgaver i form af forberedelse og klargøring af måltider samt afrydning og opvask efter måltiderne.
Der er en del kontakt med både plejepersonale og patienter.
Du skal bære uniform med korte ærmer.
Om dig
Som medarbejder i Rengøringsafdelingen er det vigtigt, at du kan tale, læse, skrive og forstå dansk, da der dels skal udføres en del dokumentation, dels skal læses vejledninger og instruktioner og dels skal kommunikeres med mange faggrupper. Derudover skal du kunne arbejde selvstændigt, have gode samarbejdsevner samt være serviceminded, fleksibel og ansvarsfuld.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og arbejdsforhold er i henhold til overenskomsten for rengøringsassistenter m.fl. indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA/KLS.
Vi søger medarbejdere til vagter hver anden weekend, både lørdag og søndag, 7 timer hver vagt.Arbejdstiden vil være i tidsrummet klokken 6.30-14.00.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til funktionsleder Shkumbin Velija på mail shkumbin.velija@regionh.dk.
Ansøgning
Ansøgningsfrist er torsdag den 8. oktober 2026.Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende.
Hospitaleter røgfrit, og rygning tillades ikke på hospitalets område.
Om at redde liv og øge livskvalitet. Sammen med de andre hospitaler i Region Hovedstaden arbejder vi for at sikre vores patienter den bedst mulige behandling og sammenhæng i forløbet.
På Rigshospitalet træder du ind på Danmarks største og højest specialiserede hospital, hvor vi leverer forskning i international klasse og behandler patienter med komplicerede og sjældne sygdomme. Vi stiller høje faglige og menneskelige krav og tilbyder til gengæld en god og spændende arbejdsplads, hvor der er plads til at udfolde dine kompetencer og ambitioner.
Vil du være med til at tage ansvar og gøre en forskel?
AnsættelsesområdeRegion Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen.
Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Startlønfor overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.