Get more replies from employers
Send a job-specific resume in minutes.
Lidl Danmark søger en Purchasing Assistant til vores Purchasing Operations Food & Nearfood i Aarhus C. Du bliver rygraden i den daglige drift ved at sikre datakvaliteten og korrekt oprettelse på tværs af afdelinger.
Rollen kræver struktur, præcision og evnen til at gennemskue arbejdsgange. Du arbejder tæt med kollegerne i et dynamisk team, håndterer stamdata, kampagner og rapportering, og deltager i procesoptimering samt tilskudsafregning.
Vil du være en del af en stor international virksomhed, der hele tiden fokuserer på at optimere og videreudvikle sit varesortiment? Har du et udpræget blik for detaljer, og trives du i en nøglerolle, hvor du sikrer kvaliteten i vores datagrundlag?
Hos Lidl søger vi en engageret og driftssikker Purchasing Assistant til vores team i Purchasing Operations Food & Nearfood. Du får din daglige gang på Lidls spritnye hovedkontor i hjertet af Aarhus C, hvor du bliver en del af et tæt, socialt og dynamisk team på 3 personer. Hos os er arbejdsglæden i top, tempoet er højt, og vi lægger vægt på et uformelt miljø, hvor vi løfter i flok.
Som Purchasing Assistant bliver du en afgørende rygrad i vores daglige drift. Din primære opgave er at kontrollere og kvalitetssikre data og oprettelser på tværs af afdelinger. Da processerne varierer fra område til område, kræver rollen, at du formår at gennemskue arbejdsgange, fange fejl i tide og tage den konstruktive dialog med kollegerne i den anden ende.
Du trives i et miljø, hvor struktur og præcision går hånd i hånd med fremdrift. Du formår at holde overblikket – selv når deadlines presser sig på.
Vi har et stort og innovativt hovedkontor på Godsbanen i Aarhus.
Derudover får du mulighed for at deltage i sociale aktiviteter som f.eks. morgenyoga på tagterrassen, løbeklub, familiedag og fredagsbarer.
d. 30. August
I rekrutteringsprocessen kan du forvente: screening, telefoninterview og jobsamtale.
Tiltrædelse er hurtigst muligt efter aftale.