Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Emmedsbo Mølle søger en psykomotorisk terapeut til vores ungehjem i Randers. Du bringer din faglighed ind i miljøterapeutiske sammenhænge med fokus på krop, relationer og følelsesmæssig regulering.
Stillingen indebærer individuelle forløb for unge, deltagelse i det daglige miljøterapeutiske arbejde og tværfagligt samarbejde, dokumentation og udvikling af reguleringsstrategier.
Vil du bruge din psykomotoriske faglighed i arbejdet med unge, hvor relation, krop, nervesystem og følelsesmæssig regulering er centrale elementer i den daglige indsats?
Emmedsbo Mølle søger en psykomotorisk terapeut, som har lyst til at blive en del af vores tværfaglige medarbejdergruppe og bidrage med en særlig krops- og relationsorienteret faglighed.
Emmedsbo Mølle er et specialiseret børne- og ungehjem. Vi arbejder med unge med komplekse psykosociale vanskeligheder, herunder blandt andet emotionel ustabilitet og alvorlig selvskadende adfærd. Vores faglige tilgang bygger blandt andet på mentalisering, miljøterapi, emotionsregulering og narrativ tilgange.
Hvorfor en psykomotorisk terapeut?
Vi ønsker at styrke vores fokus på sammenhængen mellem krop, følelser, arousal, relation og adfærd.
Som psykomotorisk terapeut får du derfor mulighed for at bringe din særlige faglighed aktivt ind i den miljøterapeutiske hverday. Tidligere erfaringer med psykomotorik på Emmedsbo Mølle har netop fremhævet potentialet i at bruge kroppen til at skabe ro, kontakt og bedre trivsel hos vores målgruppe.
Dine opgaver kan blandt andet være
psykomotoriske individuelle forløb med de unge
støtte til unge i arbejdet med uro, spændingstilstande og følelsesmæssig overvældelse
deltagelse i det daglige miljøterapeutiske arbejde
observation og faglig vurdering af kropslige og relationelle signaler
udvikling af konkrete regulerings- og mestringsstrategier sammen med den enkelte unge
tværfagligt samarbejde omkring behandlingsmæssige og pædagogiske mål
faglig sparring med kolleger om psykomotoriske perspektiver på de unges udfordringer og ressourcer
dokumentation af indsatser, observationer og udvikling.
Vi forestiller os, at du
er uddannet psykomotorisk terapeut
er rolig, tydelig og relationskompetent
kan bevare din faglige ro, også når en ung er følelsesmæssigt belastet
er nysgerrig på adfærd og på, hvad der ligger bag den
kan arbejde struktureret og samtidig tilpasse din tilgang til den enkelte unge
har lyst til både miljøterapeutisk arbejde og mere målrettede psykomotoriske forløb
trives i tæt tværfagligt samarbejde
kan omsætte psykomotorisk teori og metode til konkret praksis i de unges hverdag.
Erfaring fra socialområdet, børne- og ungeområdet eller psykiatrien vil være en fordel, men det vigtigste er, at du har den rette faglige nysgerrighed og kan skabe tryghed og kontakt i arbejdet med unge med komplekse behov.
Et arbejde, hvor din psykomotoriske uddannelse ikke blot bliver et supplement, men en faglighed, som kan bidrage aktivt til den samlede indsats omkring de unge.
Du bliver en del af et miljø med fokus på høj faglighed, refleksion, kompetenceudvikling og supervision. Emmedsbo Mølles kompetenceplan omfatter blandt andet mentaliseringsbaseret miljøterapi, psykiatriske problemstillinger hos unge, selvskade, traume, autisme, ADHD samt psykomotoriske og kropsorienterede tilgange.
Arbejdssted: Emmedsbo Mølle, Kristrup Møllevej 6A, 8960 Randers SØ.
Tiltrædelse: Efter aftale.
Ansættelsesomfang: Efter aftale.
Vi glæder os til at høre fra dig og til at høre, hvordan netop din psykomotoriske faglighed kan bidrage til arbejdet med de unge på Emmedsbo Mølle.
Kørekort: Almindelig bil (B)
Der er 1 ledig stilling
Ansøgningsfrist 31. december 2026
AnsættelsesdatoHurtigst muligt
Virksomheden tilbyder Fast ansættelse Fuldtid Morgen, dag, aften, weekend, skiftende arbejdstider Almindelige vilkår
AdresseKristrup Møllevej 6A
8960 Randers SØ
Danmark