A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Faaborg-Midtfyn Kommune søger en psykolog til det Lettilgængelige Behandlingstilbud, organiseret i Forebyggelse og Sundhed. Du bliver en del af et tværfagligt team og arbejder med børn, unge og deres familier i et nyt kommunalt tilbud, der fokuserer på hurtig afklaring, behandling og tæt koordinering med PPR og skolerelevante indsatser.
Stillingen kræver grundautorisation og erfaring med børne- og ungeområdet.
Vil du være med til at understøtte børn og unge i psykisk mistrivsel og brænder du for det terapeutiske arbejde?
Så er det lige dig, vi søger!
Det Lettilgængelige Behandlingstilbud udspringer af psykiatriens 10 års plan og er blevet implementeret i kommunen i januar 2026. Tilbuddet er målrettet børn og unge fra børnehaveklassen (5-6 år) til og med det 17. år, der oplever symptomer på psykisk mistrivsel. Tilbuddet er forankret i Sundhedslovens §126 A og formålet er at kunne tilbyde hurtig afklaring og behandling uden for behandlingspsykiatrien. Behandlingen er helhedsorienteret og der er et stort fokus på koblingen til konteksten og tæt koordinering med samarbejdspartnere – herunder PPR. Vi tilbyder både manualbaserede STIME forløb og individuelt tilrettelagte behandlingsforløb med højere grad af metodefrihed.
Vi søger en psykolog med høj faglighed og gode samarbejdsevner til at løse behandlings- og udviklingsopgaver i det Lettilgængelige Behandlingstilbud.
Der er tale om en fastansættelse fra 01.01.27 på 37 timer ugentligt.
Som psykolog i det Lettilgængelige Behandlingstilbud vil du blive en del af et engageret og tværfagligt stærkt hold, hvor alle samskaber i en dynamisk udviklingsproces med henblik på at skabe gode resultater i samarbejdet med børnene, deres familier samt institutioner og skoler.
Dine opgaver vil bestå af:
Det Lettilgængelige Behandlingstilbud er organiseret i Forebyggelse og Sundhed, der er tværfagligt sammensat af henholdsvis PPR, Sundhedsplejen, Tandplejen, Ungdommens Uddannelsesvejledning og SSP. Det lettilgængelige behandlingstilbud er organiseret med en psykologfaglig leder og to psykologer, der arbejder fuld tid i det lettilgængelige tilbud. Der er tilknyttet flere psykologer fra PPR, der løser opgaver i henholdsvis PPR og det lettilgængelige behandlingstilbud. Tilbuddet er stadig nyt, og der vil derfor være god mulighed for at præge den viderefaglige udvikling af dette.
Vi holder fysisk til i Familiernes Hus i Ringe og MDvuns-huset i Vester Hæsinge, hvor vi deler bofællesskab med sundhedsplejen, familieafdelingen og forskellige frivilligtilbud.
Du er uddannet psykolog med grundautorisation og har erfaring inden for børne – og ungeområdet.
Vi søger en psykolog der:
videre faglige udvikling af tilbuddet og den fælles psykologfaglighed i gruppen
Som person er du fleksibel og uhøjtidelig. Du er opmærksom på kommunikationens betydning og har nemt ved at samarbejde. Du er ydmyg overfor opgavernes kompleksitet, men har samtidig modet på at stå fast – også når det er svært.
Vi tilrettelægger opgaver og ansvar ud fra dine faglige kompetencer og vi arbejder med individuelle uddannelsesplaner i forhold til at sikre løbende faglig udvikling.
Ansættelse og løn forhandles individuelt med baggrund i gældende overenskomst i henhold til principperne om Ny Løn. Der vil ved ansættelse blive indhentet straffe- og børneattest.
Vi forventer, at du har kørekort, da Faaborg-Midtfyn Kommune er en geografisk stor kommune.
Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Vi har røgfri arbejdstid og du kan læse mere om Faaborg-Midtfyn Kommune som arbejdsplads her .