An application made for this job — a tailored resume and cover letter that speak straight to the posting.
Orkla Danmark søger en erfaren Product Developer til vores Snack-forretning. Du bliver en central del af R&D-teamet og ansvarlig for udvikling, harmonisering og vedligeholdelse af produkter under KiMs-brandet, med fokus på kvalitet, smag og forbrugeroplevelse.
Du driver projekter fra idé til lancering, håndterer opskrifter, dokumentation og allergener, og arbejder tæt sammen med marketing, kvalitet og supply chain for at sikre høj kvalitet og konkurrencedygtige produkter.
Om Orkla Danmark
I Orkla Danmark producerer og markedsfører vi nogle af Danmarks mest kendte fødevarer og snacking-brands. Vi fremstiller innovativt kvalitetsbagværk til convenience-kategorien. Orkla Danmark består af tre forretningsben: Orkla Snacks Danmark, Orkla Foods Danmark og Orkla Danmark Food Solutions.
I 95% af de danske køkkenskabe finder du vores brands, bl.a.: Den Gamle Fabrik, KiMs, Beauvais og Bähncke. Vores kvalitetsbagværk fra Danish Bakery og Easyfood er også udbredt i hele convenience-sektoren. Som en af de førende producenter i fødevare- og snackingindustrien, ønsker vi at være blandt de førende i udviklingen af nye bæredygtige produkter samt produktionsmetoder.
Med faciliteter i Kolding, Skælskør, Søndersø og Vallensbæk, stræber Orkla Danmark efter at være en inkluderende og mangfoldig arbejdsplads. Med omkring 630 medarbejdere, er vi forpligtet til at skabe et miljø, hvor alle kan trives og udvikle sig.
Hos Orkla Danmark ser vi mangfoldighed som en berigelse af vores organisation, som en vigtig konkurrenceparameter og som en styrke i vores team. Alle kvalificerede kandidater – uanset køn, alder, etnicitet, religion, handicap eller baggrund – opfordres til at søge stillingen.
Læs mere om Orkla i Danmark på Orkla Denmark og følg os på vores sociale kanaler.
Orkla Snacks er en førende aktør inden for snacks i Norden og Baltikum. Vi har en stærk position på tværs af tre kategorier: slik, snacks og kiks. Vores portefølje består af stærke, lokale brands som BUBS, Smash!, KiMs, OLW, Nidar, Laima, Kalev, Panda og mange mere.
Vores ambition er at være det foretrukne valg inden for snacks på vores hjemmemarkeder og samtidig blive en stadig stærkere favorit internationalt. Vi er 3.000 engagerede medarbejdere, der deler ambitionen om at forme fremtidens snackoplevelser. Sammen skaber vi glæde i livets mange øjeblikke.
Med udgangspunkt i vores værdier Modig, Inspirerende og Troværdig arbejder vi for at skabe en inkluderende kultur, hvor forskellige perspektiver hjælper os med at vokse og lykkes.
Som Product Developer bliver du en central del af R&D-teamet med ansvar for både udvikling, optimering og vedligeholdelse af produkter inden for KIMS-brandet.
Dine primære opgaver omfatter harmonisering og renovering af eksisterende produkter med fokus på kvalitet, smag og forbrugeroplevelse. Derudover driver du udviklingsprojekter fra idéfase til implementering og overdragelse til produktionsstedet.
Du får også en vigtig rolle i håndteringen af produktspecifikationer, herunder opskrifter, produkt- og procesbeskrivelser for både lokalt producerede produkter og tredjepartsproducerede varer. Opgaverne omfatter blandt andet:
Du vil arbejde tæt sammen med både kommercielle funktioner, supply chain, produktion og eksterne leverandører. Du bliver en del af vores Snack-forretning, hvor vi arbejder tæt sammen på tværs af de nordiske og baltiske lande. Samarbejde, sparring og fælles udvikling med kolleger i de øvrige markeder er en naturlig del af hverdagen.
Vi søger en kandidat med erfaring inden for produktudvikling af fødevarer, gerne fra en R&D- eller udviklingsafdeling.
Vi forestiller os, at du:
Vi tilbyder et spændende og selvstændigt job med stor mulighed for at præge din egen arbejdsdag. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø med dygtige og engagerede kolleger, hvor samarbejde, sparring og udvikling er i fokus.
Kulturen er præget af høj faglighed, højt til loftet og en uformel omgangstone. Vi prioriterer samarbejde på tværs af Orkla Snack-teamet, hvilket giver værdifulde indsigter og gode udviklingsmuligheder på tværs af organisationen.
Derudover tilbyder vi:
Denne stilling er ideel for dig, der brænder for produktudvikling og ønsker at være med til at udvikle nogle af Danmarks mest kendte snackprodukter.