Har du nogensinde ønsket dig en krystalkugle, der kunne afsløre hemmeligheden bag social selling, e-mail sekvenser, mødebooking og kunsten at få et \"ja\" i røret – uden at lyde som en telefonsælger fra 90’erne? Så er det dig, vi leder efter!
Hvad går jobbet ud på?
Som Product Specialist hos Officeguru er du drivkraften bag vores vækst. Din mission er at skabe salgsmuligheder – og du får masser af frihed til at gøre det på din måde:
- Booke og afholde discovery- og demo-møder med potentielle kunder.
- Bygge en pipeline gennem telefonen (dit vigtigste redskab), men også via e-mail marketing og social selling på LinkedIn.
- Udvikle og eksekvere din egen ABM-strategi i samarbejde med Head of Outbound og marketingteamet.
- Skabe værdi for Office Managers, CFO’er og beslutningstagere – fx ved at hjælpe dem med at teste besparelsespotentialet gratis.
- Følge op og sikre, at ingen kunder falder ud af din pipeline.
Kort sagt: Du åbner dørene, inspirerer kunderne og bygger relationer, der bliver til forretning.
Hvad tilbyder vi dig?
- Sundhedsforsikring, pension, frokostordning, fri telefon og meget mere.
- Muligheden for at udvikle dig i en gazellevirksomhed i vækst (7 Gazellepriser – snart 8).
- Løbende sparring, træning og en karrierevej, der kan tage dig langt – fra Sr. Product Specialist til Relationship Manager, Customer Success Manager eller måske international lancering i Amsterdam eller Berlin.
- Et stærkt salgsteam, der bakker dig op, og en kultur, hvor vi elsker at forfremme internt.
Hvad kræver det af dig?
- Du er udadvendt, nysgerrig og elsker at tale med nye mennesker.
- Du kan kommunikere flydende på både dansk og engelsk, skriftligt og mundtligt.
- Du har måske erfaring fra salg, mødebooking, events eller detailhandel – men det vigtigste er din energi og lyst til at lære.
- Du ser et \"nej\" som et skridt tættere på det næste \"ja\".
- Efter 1 måned : Du kender platformen, har skabt din første pipeline og booket dine første møder.
- Efter 3 måneder : Du er en fast del af salgsteamet og konverterer leads til reelle salgsmuligheder.
- Efter 6 måneder : Du er nøglespiller i salgsindsatsen, booker kvalitetsmøder og bidrager direkte til væksten. Måske er du allerede blevet Sr. Product Specialist.
- Efter 2 år : Du kan være Relationship Manager med ansvar for +300.000 kr. i måneden, stå for partner-rekruttering, drive ABM-strategien eller være en del af vores internationale ekspansion.
Lyder det som noget for dig?