Don’t send a generic resume — generate a resume and cover letter tailored to this exact role.
Taconic Biosciences i Ll. Skensved søger en Produktionsleder, der har lyst til at være tæt på den daglige produktion og samtidig drive udviklingen af vores processer og arbejdsgange.
Du får ansvar for seks Team Leaders og skal sætte retning, skabe rammer og følge op på ledelse, drift og udvikling i Animal Production i Danmark.
Vi vægter Lean, SOP’er og struktureret problemløsning højt, og du arbejder med KPI'er, data og Excel for at opnå målsætninger og fastholde forbedringer over tid.
Taconic Biosciences i Ll. Skensved søger en Produktionsleder, der har lyst til at være tæt på den daglige produktion og samtidig drive udviklingen af vores processer og arbejdsgange.
Du får ansvar for seks Team Leaders, som selv tilrettelægger og leder den daglige produktion i deres teams. Din opgave bliver derfor at sætte retning, skabe gode rammer og følge op på ledelse, drift og udvikling.
Vi søger en kollega, der trives med bredden i rollen og motiveres af at arbejde med mennesker, produktion, data, processer og problemløsning.
For os handler kontinuerlig forbedring ikke om at ændre mest muligt. Det handler om at finde de rigtige muligheder, involvere dem, der arbejder med processen, og skabe løsninger, der fungerer i praksis.
Du mister ikke interessen, bare fordi en forbedring er implementeret. Du følger op, måler effekten og sikrer, at den bliver fastholdt over tid.
Som Produktionsleder får du ansvar for den daglige ledelse, drift og udvikling af vores Animal Production i Danmark.
Du refererer til Site Director og arbejder selvstændigt med dine ansvarsområder. Du bliver samtidig en del af den lokale ledelsesgruppe og samarbejder tæt med Team Leaders og øvrige funktioner på sitet.
Vores Team Leaders har stor selvstændighed i den daglige produktion. Vi forventer derfor, at du kan lede gennem andre, give plads til deres ansvar og samtidig sætte en tydelig retning.
Som leder skaber du tryghed og stabilitet – også når der sker forandringer. Du lytter og søger at forstå, før du træffer beslutninger, og du har respekt for den erfaring og viden, der allerede findes i organisationen. Du involverer mennesker og skaber følgeskab, samtidig med at du holder fast i retningen og følger op.
Vi forventer, at du har solid faglig og praktisk erfaring med Lean, procesoptimering, Operational Excellence eller lignende.
Du har arbejdet konkret med at identificere problemer, forstå årsager, forbedre processer og implementere nye arbejdsgange i en produktion. Du kan dokumentere, hvad du har opnået, og hvilke metoder du har brugt.
For os handler kontinuerlig forbedring ikke om at ændre mest muligt. Det handler om at finde de rigtige muligheder og skabe forbedringer, der fungerer i den virkelige produktion.
Du skal kunne se mulighederne for udvikling, men også have forståelse for organisationens tempo og evnen til at få mennesker med på forandringerne.
Du mister ikke interessen, bare fordi en forbedring er implementeret. Du følger op, måler effekten og sikrer, at den bliver fastholdt over tid.
Du har flere års erfaring fra en produktions- eller driftsorganisation og gerne fra en rolle som produktionsleder, driftsleder, teamleder med større ansvar eller lignende.
Din titel er mindre vigtig end din praktiske erfaring. Det afgørende er, at du forstår produktion og ved, hvad der skal til for at få en produktion til at fungere og trives i hverdagen.
Erfaring fra life science, pharma, fødevareproduktion eller anden reguleret produktion er en fordel, men vi tager alle ansvar for at lære dig det, som du skal vide om vores branche.
En relevant uddannelse inden for eksempelvis produktion, proces, engineering, Lean, supply chain eller lignende er en fordel, men praktisk erfaring og dokumenterede resultater vægtes højt.
Vi er en international virksomhed, som i Danmark primært står for den praktiske udførelse af avls- og udviklingsopgaver (mus og rotter) for både danske og udenlandske medicinalvirksomheder. Vores arbejde er essentielt for udviklingen af lægemidler, som vi kan drage fordel af i dag og i fremtiden.
Cirka 80 kolleger, som arbejder med blandt andet animal production, animal welfare, warehouse and logistics, supply chain, project management, salg og supportfunktioner, står klar til at byde dig velkommen.
Vores kultur er uformel og præget af åbenhed, tillid, mangfoldighed og godt humør. Vi tror på, at gode løsninger ofte findes sammen med dem, der står tættest på opgaven.
På grund af arbejdets karakter må medarbejdere ikke holde gnavere (mus, rotter, hamstere, kaniner mv.) eller dyr, der lever af gnavere, i deres private hjem.