Get a reply from this employer — a resume and cover letter tailored to exactly what they’re hiring for.
Danish Crown Beef i Aalborg søger en Senior Manager, Production til at stå i spidsen for fabrikken og sikre en sikker, effektiv drift. Du leder via synlig ledelse og tæt opfølgning på KPI'er, og du skaber klare rammer for, at ledere og medarbejdere lykkes.
Den rette kandidat har erfaring fra fødevare- eller procesindustrien og en relevant teknisk uddannelse. Du balancerer mennesker, sikkerhed, kvalitet, drift og økonomi gennem tydelig kommunikation og målrettet udvikling af ledere.
Danish Crown Beef
DNK-Aalborg, Svanningevej
Senior Manager, Production
Er du en synlig leder, der trives tæt på produktionen og motiveres af at skabe resultater gennem andre? Kan du sætte en tydelig retning, samle organisationen og samtidig sikre en sikker og effektiv drift? Så er du måske vores nye Senior Manager, Production til Danish Crown Beefs fabrik i Aalborg.
Danish Crown Beef i Aalborg er et kreaturslagteri med ca. 100 ansatte, hvor du får det samlede ansvar for fabrikkens drift og udvikling. Din vigtigste opgave bliver at stå i spidsen for fabrikken og skabe de rette rammer for, at ledere og medarbejdere lykkes. Det kræver, at du er til stede i hverdagen, følger driften tæt og omsætter mål og beslutninger til tydelig handling.
Du leder fabrikken via din egen person og gennem dine mellemledere og sikrer en klar retning på tværs af organisationen. Du er synlig i produktionen, tilgængelig for dine ledere og oprigtigt interesseret i både mennesker og drift. Du skaber følgeskab ved at kommunikere tydeligt, involvere organisationen og følge konsekvent op. Samtidig udvikler du dine ledere, så de tager ansvar, træffer beslutninger og lykkes i deres roller.
Sammen med organisationen sikrer du en stabil og effektiv produktion med fokus på sikkerhed, kvalitet, leveringsevne, økonomi og trivsel. Du har blik for den daglige drift, men formår også at løfte perspektivet og sætte retning for fabrikkens fortsatte udvikling.
Dine vigtigste ansvarsområder bliver at:
Vi forestiller os, at du har solid erfaring med produktionsledelse fra fødevareindustrien, procesindustrien eller en tilsvarende produktionsvirksomhed. Du har en relevant teknisk uddannelse, eksempelvis som ingeniør, eller en faglig baggrund fra slagterfaget kombineret med relevant efteruddannelse inden for ledelse og økonomi.
Din ledelsesstil er afgørende for din succes i rollen. Du er synlig og tilgængelig og har en naturlig interesse for de mennesker, du leder. Du sætter en tydelig retning, men giver samtidig dine ledere plads og ansvar til at lykkes. Du formår at samle organisationen om fælles mål og skabe fremdrift, også når der er mange hensyn og højt tempo. Du kommunikerer direkte og respektfuldt, følger op på beslutninger og går forrest, når der skal skabes forandringer. Samtidig har du den struktur og forretningsmæssige forståelse, der skal til for at balancere mennesker, sikkerhed, kvalitet, drift og økonomi.