Don’t send a generic resume — generate a resume and cover letter tailored to this exact role.
Semler After Sales søger en erfaren kommerciel produktchef for reservedelsområdet til at sætte retning for pris, sortiment og kampagner. Du får ejerskab, arbejder data-drevet og bidrager til vækst sammen med forhandlere og interne teams.
Du kommer til at udvikle strategier, optimere priser, planlægge kampagner og drive produkt- og porteføljestyring med fokus på kundeværdi og konkurrenceevne i et moderne, inkluderende miljø hos Semler Gruppen.
Vælg, hvor ofte (i dage) der modtages en besked:
Brøndby, DK, 2605
Kommerciel Produktchef til at sætte retning for reservedelsforretningen i Semler After Sales
Vil du stå i spidsen for den kommercielle udvikling af et område, der betyder meget for både kundernes oplevelse og forretningens bundlinje? Trives du med at kombinere analyse, markedsforståelse og godt samarbejde, så beslutninger bliver omsat til konkrete resultater? Så kan det være dig, vi leder efter.
Hos Semler After Sales søger vi en erfaren kommerciel profil, som tager tydeligt ejerskab for reservedelsområdet og driver udviklingen inden for pris, sortiment, kampagner og digitale salgsinitiativer.
Semler After Sales – din nye afdeling
Semler Gruppen er Danmarks største mobilitetskoncern med mere end 100 års erfaring. Vi står på et stærkt historisk fundament og arbejder målrettet på at drive udviklingen i mobilitet på tværs af vores forretningsområder.
Vores strategiske ledestjerne, Semler diamanten, sætter kunden i centrum. Samtidig har vi en tydelig ambition om at være branchens bedste arbejdsplads. Det betyder, at vi prioriterer en mangfoldig og inkluderende kultur, og at vi løbende bygger de kompetencer, der skal til for at lykkes i en branche i forandring.
I Semler After Sales arbejder vi tæt sammen med forhandlernetværket og interne samarbejdspartnere for at udvikle eftermarkedet og skabe bedre resultater gennem hele værdikæden. Reservedelsområdet er en vigtig motor i forretningen, og i rollen får du både et tydeligt ejerskab og en plads tæt på de beslutninger, der flytter performance.
Du kan se frem til en rolle med stor indflydelse, et stærkt fagligt fællesskab og en hverdag, hvor der er fokus på samarbejde, fremdrift og udvikling. Vi tilbyder desuden et moderne og uformelt arbejdsmiljø med attraktive medarbejdergoder, blandt andet fitnessfaciliteter og frokostordning.
I rollen får du et stort ansvar, men du står ikke alene. Nærmeste leder, Salgschef Jeppe Laursen, fortæller her, hvordan samarbejdet bliver i hverdagen: Vi står et virkelig stærkt sted. Væksten i markedet og Danmarks største bilbestand giver os et helt særligt potentiale. Samtidig bliver du en del af et stærkt kommercielt eftermarkedsteam, hvor der er gode muligheder for sparring, udvikling og for at sætte dit tydelige aftryk på reservedelsforretningens fremtid.
Dit ansvar og din indflydelse
Som kommerciel ansvarlig for reservedele får du det overordnede produktejerskab og ansvar for den kommercielle performance og udvikling på området. Du arbejder datadrevet og med en tydelig fornemmelse for, hvad der skaber værdi i praksis.
Som en del af en nyoprettet rolle får du ansvar for at videreudvikle og strukturere området. Det indebærer blandt andet at etablere tydelige prioriteringer, arbejdsformer og kommercielle initiativer i tæt samarbejde med relevante kolleger og samarbejdspartnere.
Dine vigtigste opgaver bliver at:
Din erfaring og dine styrker
Du kan komme med forskellige indgange til rollen. Én mulighed er, at du har erfaring fra reservedelsområdet og trives med at have både drift og udvikling på bordet. Alternativt kan du have en mere klassisk kommerciel baggrund, hvor du motiveres af at skabe struktur, få beslutninger over målstregen og gøre komplekse problemstillinger enkle at handle på.
Du har gerne:
Det, der kendetegner dig:
Vi glæder os til at høre fra dig.
Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler.
At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.
Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på.
Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i.
Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.
Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.