Don’t send a generic resume — generate a resume and cover letter tailored to this exact role.
Duckwise ApS søger en erfaren Product Designer med stærkt UX-fundament til at sætte retning tidligt i processen og omsætte kompleksitet til klare koncepter og flows.
Du vil facilitere workshops, strukturere input fra brugere, forretning og teknik og mappe user journeys og informationsarkitektur. Du arbejder tæt sammen med UI-designere og udviklere og anvender Figma samt AI-værktøjer til research og prototyping.
Gode digitale produkter starter sjældent med en færdig løsning.
De starter med brugerbehov, der skal forstås. Forretningsmål, der skal balanceres. Tekniske begrænsninger, der skal tages højde for. Og mennesker med forskellige perspektiver, der skal blive enige om, hvad vi egentlig prøver at løse.
Det er dér, du er bedst.
Vi leder efter en erfaren Product Designer med et stærkt UX-fundament, som kan skabe retning tidligt i processen og omsætte kompleksitet til klare koncepter, flows og løsninger.
Du kommer til at arbejde i den del af designprocessen, hvor løsningen endnu ikke er givet.
Du hjælper vores kunder og teams med at forstå problemet, stille de rigtige spørgsmål og finde ud af, hvad der faktisk skal bygges – og hvorfor. Du er med til at sætte retning for produktet og omsætte brugerbehov, forretningsmål og tekniske muligheder til konkrete prioriteringer.
Det betyder, at du skal kunne drive en proces fremad. Facilitere workshops. Strukturere input fra brugere, forretning og teknik. Mappe flows og journeys. Skitsere koncepter og wireframes. Og gøre komplekse problemstillinger konkrete nok til, at både kunde, designer og udvikler kan arbejde videre med dem.
Nogle gange starter du med en meget åben problemstilling. Andre gange med en lang liste af krav, ønsker og interessenter. Fælles er, at du er god til at skabe overblik, prioritere og omsætte det hele til en tydelig produktretning.
Du kommer også til at arbejde med UI og prototyper, men du behøver ikke være den, der helst bruger timer på at finpudse de sidste pixels.
Din baggrund kan være Product Designer, UX Designer, Service Designer eller noget lignende. Måske har du også bevæget dig ind over PO- eller PM-arbejde. Det ser vi kun som et plus. Det vigtigste for os er ikke din titel, men hvordan du arbejder.
Vi forestiller os, at:
Duckwise er et digitalt designbureau, der arbejder på tværs af strategi, discovery, design og delivery. Vi samarbejder med ambitiøse organisationer inden for blandt andet sundhed, offentlig sektor, finans, transport og digitale services – ofte på produkter, hvor kompleksiteten er høj.
Du bliver en del af et team af designere og specialister, der går op i håndværket, samarbejdet og de produkter, vi sender ud i verden.
Vi tror på, at godt arbejde kræver både faglighed, tillid og plads til at tænke. Derfor har vi høj fleksibilitet i hverdagen, årlige strategiture og flere teamaktiviteter i løbet af året, hvor vi samler os om både retning, relationer og alt det, der gør det sjovt at gå på arbejde.
Du kommer til at arbejde med mennesker, der er dygtige til det, de laver – og nysgerrige på hele tiden at lære mere.