Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Plejehjem Søbo i Bogense søger en social- og sundhedsassistent til aftenvagt på 28 timer om ugen. Du bliver en del af vores lille, varme fællesskab og skal være med til at sikre høj trivsel for beboerne gennem personcentreret omsorg.
Vi lægger vægt på tværfagligt samarbejde, god introduktion, og at du bidrager til det længe eksisterende sociale miljø hos os. Tiltrædelse snarest eller senest 1. januar 2027, løn efter overenskomst.
Vi søger en social- og sundhedsassistent, der har lyst til at blive en del af vores fællesskab på Søbo.
Vi er en tæt personalegruppe, som hjælper hinanden og værner om vores forskelligheder og tværfaglige samarbejde. Vi sørger selvfølgelig for, at du får en god introduktion og kommer godt ind i hverdagen hos os.
Vi holder til i Bogense på Nordfyn med havudsigt og en dejlig stor have. Vi er et forholdsvist lille plejehjem med 18 pladser, men står over for en spændende udvidelse med tre midlertidige aflastningspladser og yderligere seks plejehjemspladser. Her er højt til loftet – og mulighed for at fare lidt vild i kælderens mange kvadratmeter (vi taler af erfaring!).
Vi er stolte af den høje trivsel blandt både beboere og medarbejdere, og det er noget, vi aktivt prioriterer. Vi arbejder personcentreret og tager udgangspunkt i det enkelte menneskes ønsker og behov. Vi bruger blandt andet blomsten, konflikttrappen og isbjerget som fælles faglige redskaber.
Tre gange om ugen har vi tværfaglig triagering, hvor vi sparrer, deler observationer og finder gode løsninger sammen.
Vi er også stolte af vores samarbejde med lokalsamfundet. Vi har 14 frivillige i huset, som bidrager med alt fra kreative dage og pandekagebagning til ture og arrangementer.
Vi søger en kollega, der:
Det er vigtigt for os, at du har lyst til at være med til at bevare vores gode kultur. Hos os er det okay at have en øv-dag, vi behøver ikke være ens, og vi husker, at vi er professionelle, når vi går på arbejde.
Vi prioriterer også fællesskabet uden for den daglige drift. Vi holder et til to personalearrangementer om året, hvor vi blandt andet har været ude at spise, bowle og på bisonsafari. Vi vil gerne hinanden – og håber, du har lyst til at være en del af det.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Forventet løninterval oplyses ved 1. samtale. Endelig løn fastsættes efter kvalifikationer og erfaring samt konkret forhandling med den faglige organisation.
Straffeattest og reference indhentes før ansættelse.