Don’t send a generic resume — generate a resume and cover letter tailored to this exact role.
Vibedal Plejecenter søger en plejecenterleder pr. 1. december 2026 med overordnet ansvar for drift, faglig kvalitet og fortsat udvikling.
Du skal lede og inspirere vores dygtige medarbejdere, være tæt på den enkelte medarbejder og sikre beboernes tryghed og livskvalitet. Sammen med assisterende leder skaber du hjemmet og en god arbejdsplads. Vi tilbyder en engageret medarbejdergruppe, fokus på arbejdsmiljø, og spændende muligheder for ledelse i en organisation med visionær ledelsespolitik.
Vi søger en plejecenterleder til Vibedal plejecenter pr.1. december 2026. Som plejecenterleder får du det overordnede ansvar for plejecenterets drift, faglige kvalitet og fortsatte udvikling. Sammen med den assisterende leder skal du skabe et hjem, hvor beboerne oplever en tryg og værdig hverdag, og en arbejdsplads hvor medarbejderne trives og udvikler sig. Du skal kunne sætte en tydelig retning, lede og inspirere vores dygtige medarbejdere på plejecenteret. Samtidig forventes du at være en nærværende leder, der er tæt på den enkelte medarbejder og understøtter både trivsel og faglig udvikling - altid med beboernes livskvalitet og behov i centrum.
Vibedal Plejecenter består af 62 plejeboliger, som er fordelt på tre almene bo-enheder og et specialafsnit for mennesker som har en demenssygdom med komplekse behov. Vi har et aktivitets- og dagcentertilbud og modtagekøkken. Vi har særdeles gode fysiske rammer inde og ude for både beboere og personale. Vi er en personalegruppe på 80 medarbejdere, der er optaget af høj faglighed samt et godt arbejdsmiljø og trivsel i hverdagen. Vi arbejder med personcentreret omsorg og benytter Tom Kitwoods teorier ved beboerkonferencer. Vi har et tæt samarbejde med pårørende og frivillige, som vi ser som vigtige aktører i beboernes liv. Vores målsætning er, at Vibedal skal være et godt og trygt sted at bo, hvor beboerne føler sig hjemme, hvor pårørende og de frivillige har lyst til at komme og føler sig velkomne. Vi er for tiden særligt optaget af implementeringen af den nye ældrelov herunder helhedspleje og beboernes selvbestemmelse. Vi er desuden med i projektet Livsglæde og nærvær på plejehjem i samarbejde med civilsamfundet, der har fokus på øget samarbejde mellem plejehjem og civilsamfund. Du kan læse mere om, hvordan vi arbejder med ældrepleje i Thisted Kommune på hjemmesiden Frit Ældreliv
Løn fastsættes efter gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Det konkrete lønspænd oplyses forud for samtalen. Stillingen er en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. december 2026.
Henvendelser vedrørende stillingen kan ske til områdeleder for almene plejecentre, Bente Zobbe på telefon 23 46 20 05.