Uma candidatura completa num minuto
Currículo e carta de apresentação personalizados, prontos a enviar.
COWI i Danmark søger en vandplanlægger til at styrke vores arbejde med strategisk regnvandshåndtering og klimatilpasning i de tidlige faser af projekter. Du vil udarbejde planer og omsætte krav til konkrete løsninger i tæt dialog med kommuner og myndigheder.
Du har erfaring med vandplanlægning, kan tænke i helhed og formidle komplekse rammer til beslutninger. Hos os får du et tværfagligt miljø, fokus på bæredygtige løsninger og mulighed for fleksibilitet i arbejdet.
Vil du være med til at tænke vand ind som en aktiv del af fremtidens byer og landskaber? Og motiveres du af at udvikle robuste, bæredygtige og realiserbare løsninger i de tidlige projektfaser, hvor de vigtigste valg træffes? Så er det måske dig, vi leder efter. Vores projektportefølje vokser, og vi søger en vandplanlægger, der kan sætte retning for fremtidens regnvandshåndtering og omsætte komplekse udfordringer til helhedsorienterede løsninger i tæt samarbejde med kunder, myndigheder og kollegaer på tværs af fagligheder.
Vi søger en vandplanlægger, der vil styrke vores arbejde med strategisk regnvandshåndtering, klimatilpasning og vanddisponering i de tidlige faser af projekterne. Du skal kunne tænke i helheder, se muligheder på tværs af teknik, byudvikling, natur, landskab og myndighedskrav – og have lyst til at udfordre de traditionelle afvandingsprincipper, når bedre løsninger kalder på nytænkning. Du bliver en del af vores afdeling for Vand og Klimatilpasning med 170 dygtige og engagerede kollegaer fordelt på kontorer i hele landet. Her får du adgang til et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi deler viden, sparrer på tværs og udvikler løsninger sammen med eksperter inden for blandt andet hydraulik, spildevand, byudvikling, natur, landskab og miljø.
Du er med, før løsningen tegnes færdig. Din rådgivning kan påvirke, hvordan vand tænkes ind i byudvikling, klimatilpasning, natur, landskab og drift – og dermed hvordan fremtidens byer bliver mere robuste over for et ændret klima.
Som vandplanlægger er du med til at forme løsningerne længe før de bliver til anlæg. Du skaber overblik, sætter retning og bidrager til beslutningsgrundlag, der gør det muligt at håndtere regnvand på en måde, som både understøtter byudvikling, klimatilpasning, miljøhensyn og driftssikre løsninger.
Du har en stærk interesse for vandplanlægning, klimatilpasning og bæredygtig byudvikling. Du trives i de tidlige faser, hvor der er mange hensyn, få faste svar og behov for både faglig tyngde, overblik og kreativitet. Du kan samle forskellige fagligheder om en fælles retning og omsætte komplekse rammer til tydelig rådgivning og konkrete beslutningsgrundlag. Du behøver ikke kunne det hele fra dag ét. Det vigtigste er, at du har erfaring med vand, regn- eller spildevandsområdet, kan tænke på tværs af fagligheder og har lyst til at udvikle din faglighed sammen med dygtige kollegaer.
Vi tilbyder et job med høj faglighed, stort ansvar og mulighed for at præge nogle af de løsninger, der former fremtidens håndtering af vand i byer og landskaber. Du bliver en del af et åbent og uformelt arbejdsmiljø, hvor vi lægger vægt på engagement, ordentlighed, samarbejde og faglig sparring – og hvor gode idéer kan vokse, når vi udvikler dem sammen. Hos COWI har vi fokus på fleksibilitet og på, at arbejdsliv og hverdagsliv kan hænge sammen. Vores arbejdsform giver mulighed for at arbejde hjemme, når opgaverne tillader det.
Er du nysgerrig på rollen – men ikke sikker på, om du passer præcist på alle punkter? Så ræk endelig ud. Vi tager gerne en uformel snak om dine erfaringer, dine interesser og de muligheder, vi ser i rollen. Kontakt Head of Discipline for Vand og Klimatilpasning, Lykke Hougaard Sandgreen, på tlf. +4176 4539.
Vi er dedikerede til at skabe et respektfuldt og retfærdigt arbejdsmiljø, hvor alle medarbejdere oplever at høre til og har lige muligheder for at trives og udvikle sig. Vi sikrer, at vores ledere er rollemodeller for inkluderende ledelse ved at fremme en kultur, hvor forskellige perspektiver og tanker betragtes som styrker. Vi inddrager mangfoldighed og inklusion i alle relevante beslutninger og processer samt ved sammensætning af teams og fora. Det gør vi, fordi det er en del af vores værdier – og fordi det ganske enkelt er det rigtige at gøre.