Eine vollständige Bewerbung in einer Minute
Maßgeschneiderter Lebenslauf und Anschreiben – versandbereit.
VIKARRINGEN ApS i Glostrup søger en personale- og vikarkonsulent til at håndtere booking, koordinering og daglig kontakt med kunder og vikarer.
Stillingen kræver servicemindedhed, stærke kommunikationsevner og evnen til at bevare overblikket ved ændringer. Kørekort er en fordel; dansk og engelsk beherskes i skrift og tale.
Er du god til mennesker, kan du lide, at der sker noget, og er du typen, der finder en løsning, når tingene ikke går helt efter planen?
Så kunne du måske være vores nye kollega.
Vi er et familieejet vikarbureau, hvor vi kender hinanden godt, hjælper hinanden og har en tæt og personlig kontakt til både kunder og vikarer. Dagene er forskellige – nogle dage er der tryk på telefonen, mens der andre dage er tid til at komme ud og besøge kunder.
Booking og koordinering af vikarer
Daglig kontakt med kunder og vikarer
Håndtering af ændringer, sygdom og akutte bookinger
Rekruttering og screening af nye vikarer
Telefonisk og skriftlig kontakt
Kundebesøg hos eksisterende kunder
Administrative opgaver i forbindelse med bemanding og personale
Deltagelse i vores vagtordning og vagttelefon
Vi forestiller os, at du:
Er serviceminded og god til at kommunikere med mange forskellige mennesker
Kan bevare overblikket – også når der pludselig sker ændringer
Er selvstændig, ansvarsbevidst og god til at finde løsninger
Er fleksibel i forhold til arbejdstider og opgaver
Har gode IT-kundskaber
Behersker dansk og engelsk i både skrift og tale
Har kørekort – det er en fordel, men ikke et krav
Har du erfaring med rekruttering, salg, kundeservice, personale eller fra vikarbranchen, er det selvfølgelig en fordel, men ikke et krav. For os betyder din personlighed, din tilgang til mennesker og din evne til at tage ansvar mindst lige så meget.
Arbejdet i et vikarbureau kan til tider være hektisk. Der kan opstå situationer, som kræver hurtige beslutninger, overblik og evnen til at tænke i løsninger. Til gengæld står du aldrig alene, når der er travlt – vi hjælper hinanden og løfter i flok.
Vi tilbyder en spændende og alsidig stilling med stor selvstændighed, ansvar og indflydelse på din egen arbejdsdag. Du bliver en del af et uformelt og personligt arbejdsmiljø med korte beslutningsveje, tæt samarbejde og gode muligheder for at udvikle dig i jobbet.
Vi lægger vægt på, at arbejdsliv og privatliv skal kunne hænge sammen. Derfor er der også plads til at tilrettelægge hverdagen fornuftigt, når opgaverne tillader det.
Du kan se frem til gode løn- og arbejdsforhold og en arbejdsplads, hvor din indsats bliver set og værdsat.