A complete application in a minute — tailored resume and cover letter, ready to send.
Opacity ApS søger en erfaren Pay Transparency Advisor til at hjælpe danske virksomheder med løngennemsigtighed og en mere struktureret, datadrevet tilgang til løn.
Du vil arbejde tæt med kunder gennem hele processen – fra demo til implementering og løbende sparring. Stillingen kræver stærk rådgivningsevne, mødefacilitering og evne til at skabe tillid hos kunderne.
Ansøgningsfrist: Fredag 2/10/26
Vi søger en erfaren Pay Transparency Advisor med minimum 8 års relevant erfaring, som vil hjælpe nogle af Danmarks største virksomheder med at arbejde med løngennemsigtighed.
Du behøver ikke være ekspert i løn eller løngennemsigtighed, men du skal være en dygtig rådgiver, kunne forstå komplekse problemstillinger og være god til at skabe tillid hos de mennesker, du arbejder med.
Opacity bygger software til virksomheder, der skal leve op til de kommende krav om løngennemsigtighed, og som ønsker at arbejde mere struktureret og datadrevet med løn.
Som Pay Transparency Advisor kommer du til at arbejde tæt med vores kunder gennem hele deres rejse med Opacity.
Det kan starte med en demo for en HR-direktør og fortsætte med rådgivning om, hvordan virksomheden skal gribe løngennemsigtighed an. Du kan facilitere en workshop om deres jobarkitektur, få aftalen på plads, hjælpe dem gennem implementeringen og efterfølgende være en af de personer, de ringer til, når de har brug for sparring.
Vi har ikke opdelt kunderejsen i salg, onboarding, customer success og support. Vi tror på, at den, der forstår kunden og deres problem, også skal være tæt på løsningen.
Du kommer til at:
Din nuværende titel er ikke afgørende. Du kan komme fra rådgivning, konsulentbranchen, strategisk kommunikation, HR, organisationsudvikling eller en B2B softwarevirksomhed.
Det vigtigste er, at du har erfaring med at rådgive virksomheder og mennesker om komplekse problemstillinger og er vant til selv at drive en proces fremad.
Vi forestiller os, at:
Du behøver ikke at have en teknisk baggrund.
Men du skal være nysgerrig på teknologi. Du har lyst til at forstå produktet i dybden, hvad der er muligt, og hvordan teknologi kan bruges til at løse de problemer, du rådgiver kunder om.