A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Aviator søger passenger agents til vores team i Københavns Lufthavn. Som passenger agent er du første mødepunkt for passagerer og spiller en vigtig rolle i en tryg afrejse.
Du arbejder i et internationalt miljø med varierende opgaver som check-in, boarding og guider passagerer gennem vores lufthavn. Oplæringsløn og løntrin følger HK-overenskomsten, og der er mulighed for ekstra timer.
Floorwalking: Opsøge passagerer i terminalen og guide dem ved check-in og self-service
Håndtere boarding af flyafgange
Præsentere relevante produkter og services til passagerer
Kontrollere rejsedokumenter som pas og visa
Hjælpe uledsagede børn på deres rejse
Sikre en professionel og positiv oplevelse for vores passagerer
Løse de udfordringer, der opstår i en travl lufthavn
Du behøver ikke nødvendigvis erfaring fra luftfartsbranchen. Det vigtigste er, at du trives med mennesker og har lyst til at yde god service.
Vi forestiller os, at du:
Er imødekommende og proaktiv
Er omstillingsparat og bevarer overblikket i en travl og dynamisk hverdag
Trives med at fremstå professionelt og yde service i høj kvalitet
Er ansvarsbevidst, mødestabil og fleksibel
Trives med en aktiv arbejdsdag
Har forståelse for forskellige mennesker og kulturer og håndterer udfordrende situationer professionelt
Har let ved at lære nye systemer og kan håndtere flere IT-platforme
Taler og skriver engelsk, og kan forstå og læse dansk
Har du erfaring fra servicebranchen, detailhandel, hotel, restaurant eller lufthavn, er det en fordel, men ikke et krav.
Hos Aviator bliver du en del af Nordens største uafhængige ground handling-selskab.
Vi tilbyder:
En arbejdsplads i hjertet af Københavns Lufthavn
Et stærkt fællesskab og gode kolleger
Grundig oplæring inden opstart
En spændende hverdag i et internationalt miljø
Gode muligheder for at udvikle dig
PFA helbredsikring
En aktiv og varieret hverdag
Mulighed for ekstra timer
Stillingen er tidsbegrænset frem til 31. oktober 2027.
Ansættelse på 125 timer pr. måned. I højsæsonen (juni, juli og august) overgår stillingen til 147,33 timer pr. måned.
Den første måned under din ansættelse, vil der være oplæringsløn på 143,15 kr i timen. Herefter vil du overgå til løntrin 1 på 164,02 kr i timen.
Skiftende vagter dag, aften, nat og weekend med fri hver tredje weekend i de første 18 måneder.
Arbejdssted: Københavns Lufthavn
Ansættelse i henhold til Industriens Funktionæroverenskomst samt gældende HK-lokalaftale for området.
Sommerperioden er vores højsæson, og derfor er det ikke muligt at afholde ferie i denne periode.
Stillingen er ikke forenelig med fuldtidsstudier, da arbejdstiderne varierer og følger driften i lufthavnen.
Opstart sker i starten af 2027. Da vi har flere holdopstarter, vil startdatoen variere afhængigt af det hold, du bliver tilknyttet.
Vi stiller krav om ren straffeattest og ifm. med ansættelse er det en forudsætning at blive politigodkendt til at arbejde i lufthavnen.