A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Rosborg Børnehus i Vejle søger pædagogmedhjælpere til vuggestuen som en del af en nybygget daginstitution, der fokuserer på bæredygtighed og børneperspektivet. Vi søger engagerede personer, der har lyst til at bidrage til trygge rammer for små børn og deres forældre i den daglige hverdag.
Stillingen kræver nærvær, empati og evnen til at skabe en varm, inspirerende og sikker hverdag i vuggestuen. Du vil være med til at udvikle en legende og udviklingsfremmende tilgang og bidrage til et rummeligt
Vuggestuen i Rosborg Børnehus udvider, og vi søger efter netop dig, der har lyst til at være med til at udvikle vores nye daginstitution med fokus på bæredygtighed i børnehøjde. Kom og vær med til at forme pædagogik og det bedste børneliv for børnene i vores vuggestue.
Der er tale om en spændende stilling i en nybygget daginstitution, hvor vi i fællesskab skal skabe trygge og gode rammer for alle børn og forældre. Vi tager imod mange små nye børn i de kommende måneder og du skal være med til at skabe en tryg og god hverdagsstruktur primært i vores vuggestuer.
Rosborg Børnehus er opstået ud fra en drøm om at skabe ”Verdens vidunderligste daginstitution for små verdensborgere i Vejle”.
Det betyder at vi i alt har børnenes trivsel og omsorg for øje, og det starter med omsorgsfulde og hjertevarme voksne.
Børn formes af den indsigt og forståelse af sammenhænge de møder i deres nære hverdag. Det er derfor en vision at give børnene en legende udviklingsramme, hvor børnene hver dag møder et inspirerende og kreativt miljø, der gennem leg udvikler livsmod, empati, samarbejdsevner, viden og handlekraft.
Rosborg Børnehus er bygget i bæredygtige materialer, og ud fra viden om hvad de fysiske rammer betyder for vores alles velbefindende og trivsel. Vi har gennem hele processen været i tæt dialog med arkitekterne, og vores fokus har været på at skabe de mest optimale rammer med blik på rumkvalitet, lysindfald, lydkvalitet, farver og atmosfære.
Det skal være godt for alle at være en del af Rosborg Børnehus, uanset om man er barn eller voksen, og vi ønsker en varm og hjertelig atmosfære.
Huset er indrettet, så der er egen indgange til stuerne, og så børnene kan være i fordybende leg uden at blive forstyrret af mange menneskers komen og gåen.
Vi ønsker at give børnene de bedste muligheder for at udvikle deres kreative udtryk gennem et levende værksted, som er central for vores pædagogiske tilgang. Der er derfor et skønt værksted med plads til et aktivt skabende miljø.
Vi ønsker at musik og sang og dans skal have en central plads i børn og voksnes hverdag. Børnene har en krop i rivende udvikling, som har brug for og er skabt til bevægelse. Derfor vil rammerne for bevægelse være tænkt med ind i alle hverdagens aktiviteter. Udendørs og indendørs i motorikrummet.
På samme måde er det udendørs liv centralt i Rosborg Børnehus. Himmelrummet er gårdhaven i centrum, hvor der kan leges med stille og fordybende aktiviteter. Her løber vandet rundt i en cirkel for at løbe ud i åbne render og opsamles i brønden med vandpumpen og stenbækken. Der er et stort udendørs rum med overdække, så vi kan have gode legeområder uanset vind og vejr.
Vi tilbyder dig en stilling, hvor du skal være med til at udvikle vejen, mens vi går den, og din vigtigste opgave vil være at skabe en varm og hjertelig atmosfære for børnene og deres forældre. Du er empatisk og indlevende og indstillet på at se hverdagene i et børneperspektiv.
Du har gerne erfaring med udeliv og friluftsliv, som du kan bringe i spil sammen med børnene. Og så vil vi gerne høre om, hvilke andre interesser du brænder for, som kunne være berigende for Rosborg Børnehus.
Det er en klar forventning, at du har et venligt og imødekommende væsen, og at du har et vedvarende stabilt fremmøde.
Ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst med FOA.