Pædagog/pædagogisk assistent til Rosenbakken

Resen Daycare

Skive Kommune

Sur place

DKK 320 000 - 420 000

Plein temps

Il y a 3 jours
Soyez parmi les premiers à postuler

Obtenez une réponse de cet employeur

Votre CV et votre lettre de motivation, adaptés exactement à ce que l’employeur recherche.

Passez les filtres ATS

Résumé du poste

Rosenbakken søger både pædagoger og pædagogiske assistenter til vores børnehave, for børn mellem 3 og 6 år. Vi lægger vægt på relationer, fællesskab og leg i naturen, med plads til at udvikle praksis sammen.

Du får mulighed for at bringe dine idéer i spil, tage ansvar og være en del af et fagligt fællesskab. Der er to tiltrædelsesmuligheder: fast stilling eller barselsvikariat, begge i børnehaven. Ansættelse følger overenskomst og der indhentes børneattest ved ansættelse.

Description du poste

Pædagog/pædagogisk assistent til Rosenbakken

Er du glad for dit arbejde – men nysgerrig på, om der findes et sted, der passer endnu bedre til dig? Måske skal du ikke væk fra pædagogikken. Måske skal du bare have nye rammer at folde den ud i.

Vi ved godt, at du ikke nødvendigvis går rundt og leder efter et nyt job. Måske har du gode kolleger, kender børnene og hverdagen ud og ind. Måske savner du bare lidt mere plads til dine idéer, mere tid i naturen eller et sted, hvor der er højt til loftet og plads til at gøre tingene på din måde.

Så læs lige videre.

I Rosenbakken søger vi en pædagog eller pædagogisk assistent til vores børnehave. En kollega, der har lyst til at gøre en forskel for børn mellem 3 og 6 år – og som samtidig gerne vil være en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi udvikler os sammen.

Her må du gerne larme lidt, tænke stort og gå på opdagelse

Hos os kan en helt almindelig tirsdag byde på mudder på støvlerne, sang i garderoben, store spørgsmål på legepladsen og en leg, der pludselig udvikler sig til noget, ingen havde planlagt.

Vi synger, hopper, klapper og vinker. Vi bruger naturen, skoven, fjorden og stranden som en del af børnenes hverdag. Og vi ved, at nogle af de vigtigste pædagogiske øjeblikke opstår midt i det uforudsete – når vi er tæt på børnene, følger deres initiativer og hjælper dem med at finde plads i fællesskabet.

Vi leder ikke efter en, der bare kan holde hverdagen kørende. Vi leder efter en, der har lyst til at være med til at gøre den værdifuld.

Et sted, hvor din faglighed skal kunne mærkes

Vi tror på, at god pædagogik begynder med relationerne. At børn skal mødes af voksne, der er nysgerrige på dem, tager deres perspektiv alvorligt og hjælper dem ind i legen, når det er svært.

Det kræver faglighed. Det kræver refleksion. Og det kræver kolleger, der tør dele deres tanker, stille spørgsmål og lære af hinanden.

I Rosenbakken arbejder vi med børnefællesskaber, leg, sprog og relationer med udgangspunkt i vores kerneopgave: “Sammen understøtter vi barnets tryghed, trivsel og udvikling.”

Vi er Naturens læringshus og en certificeret Sangglad-institution. Natur, sang og bevægelse er derfor ikke bare noget, vi finder på, når kalenderen tillader det. Det er en del af vores pædagogiske fundament.

Du får mulighed for at bringe dine egne idéer i spil, tage ansvar for den pædagogiske praksis og være med til at udvikle hverdagen sammen med dine kolleger.

Hvad får du som kollega hos os?

Du får ikke et løfte om, at alle dage er nemme. Sådan er arbejdet med børn ikke.

Til gengæld får du mulighed for at:

  • Bruge din faglighed aktivt – og være med til at sætte retning for det pædagogiske arbejde.
  • Tage børnene med ud i verden – med naturen, bevægelsen og de gode oplevelser som en del af hverdagen.
  • Være kreativ og nysgerrig – og bringe dine interesser og idéer i spil.
  • Sparre med kolleger – dele erfaringer, reflektere sammen og finde løsninger, når noget er svært.
  • Blive en del af et fagligt fællesskab – med humor, forskellighed og plads til at være den, du er.

Vi er et børnehus med en vuggestue på 15 børn og en børnehave med cirka 80-90 børn. Rosenbakken er en del af Daycare Nord sammen med Skovbørnehaven, Eventyrhuset, SpilLoppen og Vidensgruppen.

I stillingen indgår kontaktpersonopgaver som forældresamtaler, tværfaglige møder (TVÆRS), trivselsvurderinger og sprogvurderinger. Du skal derfor have lyst til både det nære arbejde med børnene og samarbejdet omkring deres trivsel og udvikling.

Du behøver ikke kunne det hele fra første dag. Vi forventer til gengæld, at du har lyst til at tage ansvar, være nysgerrig og bidrage til fællesskabet.

Måske er det tid til et nyt kapitel?

Vi søger både pædagoger og pædagogiske assistenter, der har lyst til at blive en del af Rosenbakken.

Vi har to muligheder:

  • Fast stilling: 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. januar 2027.
  • Barselsvikariat: 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. marts 2027.

Begge stillinger er i børnehaven, hvor børnene er mellem 3 og 6 år.

Skriv gerne i din ansøgning, om du søger den faste stilling, barselsvikariatet eller begge.

Kom forbi – og mærk stedet selv

Det kan være svært at vælge et nyt arbejde ud fra et stillingsopslag alene. Derfor er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Bente Bak Larsen på Rosenbakken på telefon 99 15 71 00, hvis du vil høre mere eller aftale et besøg.

Kom og oplev huset, hverdagen og menneskene. Måske er det lige præcis det, du har lyst til at blive en del af.

Ansøgningsfrist:

Tirsdag den 10. november 2026.

Samtaler: mandag den 16. november 2026 fra kl. 15.30.

Løn og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst. Der indhentes børneattest ved ansættelse.

Rosenbakken – her er der plads til flere. Måske også til dig.

Obtenez votre examen gratuit et confidentiel de votre CV.

ou faites glisser et déposez votre fichier ici.

Similar jobs

Postes similaires à comparer

Pædagog/pædagogisk assistent til Rosenbakken
Pædagog/pædagogisk assistent til Rosenbakken

Skive kommune • Skive Kommune

Sur place
DKK 360 000 - 420 000
Ingenieller/deklarerede frynsegoder
Faglig og nærværende pædagog søges til Børnehuset Knolden
Faglig og nærværende pædagog søges til Børnehuset Knolden

Roskilde kommune • Roskilde

Sur place
DKK 357 000 - 469 000
Fast forberedelsestid
Gode kollegaer og højt fagligt niveau
Mulighed for pædagogisk udvikling
Vi mangler dén helt rigtige fagligt nysgerrige og kompetente pædagogmedhjælper til vores skønne børnehave Brumbassen
Vi mangler dén helt rigtige fagligt nysgerrige og kompetente pædagogmedhjælper til vores skønne børnehave Brumbassen

Roskilde kommune • Roskilde Kommune

Sur place
DKK 244 000 - 292 000
Fagligt fællesskab
Støttende hus for ideer
Glade, nysgerrige og eventyrlystne bør
+6
Sjældent udbudt pædagogstilling i fantastisk børnehuset i Roskilde
Sjældent udbudt pædagogstilling i fantastisk børnehuset i Roskilde

Roskilde kommune • Roskilde

Sur place
DKK 312 000 - 379 000
Pædagogisk assistent eller pædagogmedhjælper søges til barselsvikariat i Børnehaven Lundsgårdsgade
Pædagogisk assistent eller pædagogmedhjælper søges til barselsvikariat i Børnehaven Lundsgårdsgade

Aalborg • Aalborg

Sur place
DKK 193 000 - 303 000
Pædagogisk assistent eller pædagogmedhjælper søges til barselsvikariat i Børnehaven Lundsgårdsgade
Pædagogisk assistent eller pædagogmedhjælper søges til barselsvikariat i Børnehaven Lundsgårdsgade

www.aalborg.dk • Aalborg

Sur place
DKK 205 000 - 296 000
Pædagog til Nordbakkens Børnehus – her må det gerne være sjovt at gå på arbejde
Pædagog til Nordbakkens Børnehus – her må det gerne være sjovt at gå på arbejde

Ringsted Kommune • Ringsted

Sur place
DKK 360 000 - 480 000
Pædagog søges til barselsvikariat i Børnehuset Trylleskoven pr. 1. januar 2027
Pædagog søges til barselsvikariat i Børnehuset Trylleskoven pr. 1. januar 2027

Roskilde kommune • Nyvang

Sur place
DKK 310 000 - 420 000
Pædagog i børnehaven, i Børnegården
Pædagog i børnehaven, i Børnegården

Silkeborg Kommune • Danemark

Sur place
DKK 360 000 - 480 000
Fleksibel arbejdstid
Pædagog søges til barselsvikariat i Børnehuset Trylleskoven pr. 1. januar 2027
Pædagog søges til barselsvikariat i Børnehuset Trylleskoven pr. 1. januar 2027

Roskilde kommune • Roskilde

Sur place
DKK 360 000 - 480 000