Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Klatretræet i Faaborg-Midtfyn Kommune søger en pædagogmedhjælper eller pædagog til vuggestueholdet. Stillingen starter 1. januar 2027 og kræver engagement i leg og udvikling sammen med forældre og kolleger.
Der lægges vægt på IT-dokumentation og tæt dialog med familien. Arbejdstiden er 37 timer om ugen, og institutionen fremmer tryghed og fællesskab i hverdagen.
Brænder du for leg, nærvær og det gode børneliv?
Elsker du at arbejde med de yngste børn i et miljø, hvor leg, nysgerrighed og udvikling går hånd i hånd, og hvor forældresamarbejde er lige så vigtigt som mudrede gummistøvler og grin i børnehøjde?
Så har vi måske jobbet til dig i vores vuggestue i Klatretræet.
Da vi ønsker at få så bredt et ansøgningsfelt som muligt, så søger vi dig der enten er uddannet pædagog, pædagogisk assistent eller erfaren pædagogmedhjælper, med opstart 1 januar 2027.
Klatretræet er et kommunalt dagtilbud og er lige nu ét af fire huse i fællesinstitutionen Børneområde Nord, men fra d. 1. januar bliver de 4 børneområder i Faaborg Midtfyn Kommune lagt sammen til 2 børneområder. Vi ligger i Sdr. Nærå/Årslev, tæt på Odense, og vi bruger aktivt vores nærmiljø i hverdagen.
Inden for gåafstand har vi bibliotek, hal, skoler, stisystemer og skøn natur med skov, marker, mose og vandløb. Det giver os mange muligheder for at skabe nysgerrige, sanselige og lærerige oplevelser sammen med børnene.
I Klatretræet udvider vi fra 1 januar 2027, til 16 vuggestuebørn, og derfor søger vi en ekstra kollega. Vi har to vuggestuegrupper med 8 børn i hver gruppe. Vi har vores egen hal, hvor der er mulighed for tumleleg i puderne, bygge store motorik baner og fordybe sig i en leg med biler, dukker eller legekøkken.
Klatretræet er et mindre dagtilbud, med 12, snart 16 vuggestuebørn og op til 42 børnehavebørn. Hos os ønsker vi at være kendt for høj faglighed, trivsel og stærke fællesskaber – både for børn, personale og forældre. Vi er samtidig et hus, hvor ordentlighed og tydelig kommunikation er grundlæggende værdier i vores samarbejde med hinanden og med familierne.
Vi arbejder målrettet for, at alle børn oplever en tryg og tillidsfuld hverdag, hvor de kan udvikle sig, indgå i meningsfulde fællesskaber og blive klogere på både sig selv og andre.
Hos os bygger pædagogikken på Den styrkede pædagogiske læreplan, og legen er omdrejningspunktet for det hele.
Vi arbejder bevidst med både børne- og vokseninitierede aktiviteter i stimulerende læringsmiljøer, hvor æstetik, sansemotorik, sprog, relationer og fantasi får plads til at udvikle sig.
Vi tror på, at pædagogik bliver stærkest, når vi er nysgerrige på børnene, på hinanden og på vores egen praksis. Derfor arbejder vi tæt sammen og prioriterer refleksion og faglig udvikling som en naturlig del af hverdagen. Det betyder også, at vi har en kultur, hvor vi deler perspektiver, er åbne i vores dialog og tager fælles ansvar for at udvikle vores praksis.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer med mulighed for dialog herom.
Tiltrædelse: 1. januar 2027
Ansøgningsfrist: 23 november 2026 kl. 12.00
Samtaler: 27 november 2026
Løn og ansættelse: Efter gældende overenskomst.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Iben Holm Embacher på tlf. 72 53 48 91.
Torpegårdsvej 2A
5792 Faaborg Midtfyn
Danmark