A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Klatretræet søger en pædagog i vuggestuen som en del af Børnenes Univers Billund. Vi har brug for en ny kollega, der vil indgå i et fagligt stærkt og engageret fællesskab hvor legen er udgangspunkt for læring og udvikling. Vi lægger vægt på relationsarbejde, nysgerrighed på børnene og en positiv tilgang.
Du vil have tilknyttet en mentor, få sparring fra kolleger og ledelse, og du bliver en vigtig del af vores pædagogiske linje Sundhed & Bevægelse. Ansættelsen er 37 timer/uge med start 1.
Vores gode kollega kommer ikke tilbage efter barsel, så derfor søger vi en ny kollega, som har lyst til at blive en del af et fagligt stærkt og engageret fællesskab.
Hos os er legen udgangspunktet for børns læring og udvikling. Vi leder efter en pædagog, der deltager aktivt i legen, er nysgerrig på børnene og møder dem med positive forventninger, nærvær og begejstring.
Klatretræet er en del af Børnenes Univers Billund, som ligger i Børnenes Hovedstad – et sted, hvor børn lærer gennem leg og udvikler sig som skabende verdensborgere.
Se mere om vores arbejde her:
https://www.billund.dk/borger/pasning-og-skoler/boernepasning/pasningsmuligheder/video-moed-to-af-vores-boernehavepaedagoger/
Hos os arbejder vi ud fra den pædagogiske linje ”Sundhed & Bevægelse”.
Læs mere om vores pædagogiske linjer her:
https://boernenes-univers-billund.aula.dk
Vi tager udgangspunkt i børns styrker, ressourcer og fællesskaber. Sammen med børn, forældre og tværfaglige samarbejdspartnere skaber vi løsninger, der understøtter børns trivsel, læring, dannelse og udvikling.
For os er det et fælles ansvar at skabe gode udviklingsmuligheder for alle børn. Vi lægger vægt på at inddrage børnenes perspektiver, når vi skaber rammerne for et trygt, inspirerende og udviklende lege- og læringsmiljø. Et tæt, tillidsfuldt og ligeværdigt samarbejde med forældrene er en vigtig del af vores hverdag.
Vi har en høj andel af uddannet pædagogisk personale og prioriterer faglig udvikling højt. Gennem målrettet arbejde og aktionslæring – blandt andet med brug af video – udvikler vi løbende vores praksis i professionelle læringsfællesskaber.
I hverdagen arbejder vi med holdopdeling. I perioder er børn og voksne sammen på deres faste hold, mens vi på andre tidspunkter samles på tværs og skaber fællesskaber på tværs af holdene.
Vores dagligdag er en kombination af faste rutiner, børneinitieret leg og voksenstyrede aktiviteter. Denne struktur skaber ro, genkendelighed og gode rammer for børnenes trivsel, læring og udvikling.
Møder afholdes primært i dagtimerne, og vi har kun få aftenmøder.
Som ny medarbejder får du et tilrettelagt introduktionsforløb og tilknyttes en mentor. Du vil få løbende sparring fra både kolleger og ledelse, så du hurtigt føler dig tryg og godt klædt på til opgaven.
Har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte Dagtilbudsleder Kirsten Vestergaard
på 25 55 77 23 eller daglig pædagogisk leder i Klatretræet Inga Grosen på 25 55 74 88.
Du kan ringe eller skrive en sms.
Løn ifølge overenskomst og lokal forhåndsaftale.
Send din ansøgning senest mandag d.16. november 2026.
Ansættelsessamtaler finder sted torsdag d.19. november 2026 fra kl.16.00.
Ansættelsesgrad: 37 timer/uge med mulighed for færre timer.
Tiltrædelse: d.1. januar 2027.
Vi glæder os til at høre fra dig