A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Aabenraa kommune søger en pædagogisk konsulent til at styrke det tidlige og forebyggende arbejde omkring skolefravær og deltager i skolens praksis.
Du vil arbejde tæt med skoler, PPR og familieområdet, analysere læringsmiljøer og bidrage til at skabe bedre deltagelsesmuligheder for børn og unge. Stillingen giver mulighed for at påvirke din egen arbejdsdag og få mentor.
Vil du være med til at styrke den tidlige og forebyggende indsats omkring skolefravær og skabe bedre deltagelsesmuligheder for børn og unge?
I PPR arbejder psykologer, tale-hørekonsulenter, skole- og fraværskonsulenter samt fysio- og ergoterapeuter sammen om at skabe gode udviklings- og deltagelsesmuligheder for børn og unge.
Vi lægger vægt på høj faglig kvalitet og på at bringe vores viden tæt på de miljøer, hvor børn og unge har deres hverdag. Vi arbejder konsultativt, tværfagligt og praksisnært og er nysgerrige på, hvordan vores egen praksis kan udvikles.
Du bliver en del af et fagligt fællesskab, hvor sparring, refleksion og videndeling prioriteres. Du får samtidig stor indflydelse på tilrettelæggelsen af din egen arbejdsdag.
Som ny medarbejder får du en grundig introduktion til PPR Aabenraa, mentor og løbende mulighed for sparring.
Vi ønsker at styrke vores tidlige og forebyggende arbejde med skolefravær – med et særligt blik på indskolingen og på at handle, før fraværet udvikler sig til længerevarende og bekymrende skolefravær.
Som pædagogisk konsulent skal du arbejde tæt på skolernes praksis og bidrage til at undersøge, hvad der står i vejen for barnets deltagelse, og hvad der kan ændres i læringsmiljøet og omkring barnet. En del af stillingen består desuden i, sammen med andre konsulenter i PPR, at føre kommunens tilsyn med hjemmeundervisning.
Arbejdet med skolefravær kalder ofte på flere perspektiver og på samarbejde på tværs. Du skal kunne analysere komplekse situationer, skabe overblik og hjælpe skoler og samarbejdspartnere med at omsætte viden til konkrete handlinger.
Vi forestiller os, at du har en pædagogisk eller socialfaglig grunduddannelse og relevant efter- eller videreuddannelse, gerne på kandidatniveau. Det vigtigste er, at du har stærke skolefaglige og pædagogiske kompetencer og kan arbejde konsultativt i komplekse sammenhænge.
Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse 1. januar 2027. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Der indhentes børne- og straffeattest inden ansættelse og ansættelse er betinget af at disse er tilfredsstillende.
Vil du vide mere om stillingen kan du kontakte PPR leder Morten Buchard på tlf. 5151 1214 eller fraværskonsulent Sophie Valeur på tlf. 2348 1312
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv .
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.
PPR leder Morten Buchard på tlf. 5151 1214 eller fraværskonsulent Sophie Valeur på tlf. 2348 1312