A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Fritids og Ungdomskoleområdet - Ung i Aarhus søger pædagog til specialafdelingen i Klubben Peter Fabers Vej. Dine arbejdstider ligger primært mandag til fredag eftermiddag/aften, og du får tilknyttelse til UngiAarhus med netværk på tværs af området.
Du vil støtte og udvikle børn og unge i specialklassen gennem relationsarbejde, individuelle handleplaner og pædagogiske mål i et stærkt fagligt team bestående af fem fastansatte.
Fritids og Ungdomskoleområdet - Ung i Aarhus
UngiAarhus søger i Klubben Peter Fabers Vej en uddannet pædagog med tiltrædelse 1. december 2026 eller efter aftale.
Klubben Peter Fabers Vej består af en fritidsklub, en ungdomsklub samt en specialafdeling i alderen 10-18 år. Du vil have dit arbejdsmæssige udgangspunkt i specialafdelingen, hvor vi arbejder med børn og unge med forskellige specialpædagogiske behov.
Arbejdstiden ligger hovedsageligt mandag til fredag i eftermiddags- og aftentimerne, og du kan derfor forvente at have en aftenvagt om ugen.
Din arbejdstid vil som udgangspunkt være:
Enkelte aktiviteter og arrangementer kan forekomme på andre tidspunkter.
I specialafdelingen arbejder vi med børn og unge med forskellige specialpædagogiske behov. Fælles for dem er, at de går i specialklasse, men deres behov, ressourcer og forudsætninger er forskellige. Vi arbejder med personlig og social udvikling, relationsarbejde, konflikthåndtering og deltagelse i fællesskaber – både gruppeorienteret og med udgangspunkt i individuelle handleplaner og pædagogiske mål.
Hverdagen er struktureret og velforberedt med særligt tilrettelagte aktiviteter og forløb. Du skal kunne skabe tydelige, trygge og forudsigelige rammer og samtidig tilpasse din pædagogiske tilgang til det enkelte barn eller den enkelte unge.
Selvom vi arbejder struktureret og målrettet, er vi først og fremmest et fritidstilbud. Derfor har vi også fokus på glæde, relationer, interesser, fællesskab og gode oplevelser – og på at skabe muligheder for, at børnene og de unge oplever at lykkes i deres fritidsliv.
Klubben rummer en bred børne- og ungegruppe, heriblandt også børn og unge i udsatte positioner. Denne mangfoldighed er med til at skabe spændende rammer omkring det fritidspædagogiske arbejde.
Vi søger en pædagog der vil være med til at sætte sit præg på udviklingen af det lokale team i klubben, den pædagogiske praksis, det gode samarbejde med de lokale aktører i og omkring Møllevang/ Frydenlund, fx Møllevangskolen, Gadeplan i UngiAarhus og familie-/ ungecentret og vores nabo klub.
Du vil blive en del af et stærkt fagligt og engageret team, hvor I vil være fem fastansatte, der sammen skal strukturere den pædagogiske hverdag i klubben. Dette foregår også i samråd med børnene og de unge.
Du vil desuden sammen med dine kollegaer, foruden det pædagogiske arbejde med børnene og de unge, også blive præsenteret for en bredere vifte af opgaver, såsom forældresamarbejde, koordinering af specialpædagogiske indsatser, børneudtalelser, faglig dokumentation og deltagelse i netværksmøder mm.
Du får som ny pædagog i Klubben Peter Fabers Vej mulighed for at sætte dit eget aftryk på den daglige pædagogiske praksis og møde en masse børn og unge mennesker, som du kommer til at støtte og hjælpe på vej videre i livet.
Du bliver derudover en del af UngiAarhus, hvor du vil møde en masse spændende mennesker og opbygge et netværk på tværs af området og de andre UngiAarhus-områder.
Vi tilbyder en fast stilling som klubpædagog i Klubben Peter Fabers Vej, 34 timer/ugen. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med BUPL.
Ansættelse pr. 1. december eller efter aftale.
Med et job hos os bliver du en del af UngiAarhus, der er fritids- og ungdomsområdet i Aarhus Kommune. Vi dækker fra 4. klasse til og med 17 år i vores fritids- og ungdomsklubber samt i Ungemiljøer og på de pædagogisk ledede legepladser.
UngiAarhus er en organisation med fokus på udvikling. Derfor er der blandt andet et bydækkende kursusudvalg og bydækkende arrangementer.
www.ungiaarhus.dk
Peter Fabers vej 35, 8210 Aarhus Vest
8210 Aarhus V
Danmark