Turn this role into an interview — a resume and cover letter built around what this employer wants.
Klubben Den Gule Cykel i Viborg søger en energisk pædagog til 37 timer om ugen. Du indgår i et nærværende team, hvor leg, relationer og fællesskab står i centrum. Arbejdstiden ligger primært i dag- og eftermiddagstimerne med ugentlig aftenåbning, ture og lejre.
Vi lægger vægt på fleksibilitet og meningsfuld opgaveløsning, og du får stor indflydelse på din arbejdsdag samt faglig sparring i et stærkt team hos Viborg Ungdomsskole.
Klubben Den Gule Cykel i Viborg emmer af kreativitet og udvikling. Her arbejder vi målrettet med at hjælpe børn og unge med at finde ud af, hvem de er, og hvad de vil bruge det til. Vil du være med?
Hos os møder du et team, hvor de nære relationer er i centrum, både i personalegruppen og i mødet med børn og unge. Vi stræber efter et tæt og levende fællesskab, hvor arbejdstid bliver til kvalitativ livstid.
Her bærer alle en sprudlende ja-hat og bidrager til en levende og nysgerrig pædagogik. Vi skaber relevans for vores medlemmer gennem en fagligt funderet tilgang, hvor humor og leg er bevidste redskaber i det pædagogiske arbejde.
Vi er modige i vores valg og metoder, og vi inviterer børn og unge med i at udforske grænser, på ansvarlig vis, gennem fantasifuld og risikovillig leg, hvor udvikling begynder dér, hvor komfortzonen ender.
Klubben fik Danmarks højeste score i den landsdækkende klub trivselsundersøgelse Center for ungdomsstudier lavede sidste år. Vil du være med til at understøtte dette resultat yderligere?
Om stillingen
Den Gule Cykel er en fritids- og ungdomsklub i Viborgs nordlige bydel. Vi tilbyder aktiviteter, fællesskab, nærvær og bevægelse i krop og sind, for børn og unge fra 4. klasse og op til 18 år.
Vi har siden 2020 været en Klub med fokus på nærvær, analoge fællesskaber og digital sundhed, som en naturlig del af praksis. Læs mere via det vedhæftede link Den Gule Tråd.
Vi søger en pædagog til 37 timer om ugen, som kan indgå aktivt i vores team og bidrage med både faglige og personlige kompetencer. Arbejdstiden ligger primært i dag- og eftermiddagstimerne, men der vil også være en ugentlig aftenåbning, diverse ture, arrangementer og lejre.
Vi prioriterer fleksibilitet og meningsfuld opgaveløsning højt. Du får derfor indflydelse på din arbejdstilrettelæggelse, herunder forberedelsestid.
Hvem er du?
Vi leder efter dig, der:
Du får til gengæld stor medindflydelse og handlefrihed, solid faglig sparring og en plads i et stærkt team.
Hvem er vi?
Vi er fem fastansatte, der løfter i flok og tror på den energi, der opstår i fælles engagement. Med et "alt kan lade sig gøre" mindset skaber vi det fantastiske uventede og udvikler konstant på en praksis, der skubber til rammerne for indholdet i det gode fritidsliv.
Vores hverdag er mangfoldig og omskiftelig. Som en del af Viborg Ungdomsskole har vi adgang til et væld af opgaver, f.eks. mentorarbejde, teambuilding, skolepædagogiske opgaver, outdoor-aktiviteter, fritidshold m.m. Det giver dig mulighed for at bringe dine særlige kompetencer i spil og udvikle dig i nye retninger.
Vi flyttede for 3 år siden ind i en nybygget stor klubbygning kodet til fritid, beliggende mellem Nordre Skole og Mercantec, og samarbejdet med begge skoler er stærkt og udviklende. Du får mulighed for at præge klubbens videre vej – på et tidspunkt, hvor fritidspædagogikken aldrig har været vigtigere.
Vi tilbyder:
Har du lyst til at være med?
Du er meget velkommen til at kontakte os for spørgsmål – eller kigge forbi og hilse på. Vær opmærksom på, at vi er på lejr i uge 42 og klubben er lukket.
Områdeleder Jakob V. Kristensen – tlf. 22 57 80 21
Praktisk info:
Løn og ansættelsesvilkår
Lønnen fastsættes på baggrund af gældende overenskomst og en konkret vurdering af din uddannelse, din dokumenterede erhvervserfaring samt dine faglige og personlige kvalifikationer. Forud for ansættelsen og indgåelse af lønaftalen har du mulighed for at modtage information om startlønnen i den konkrete stilling. Viborg Kommune anvender objektive og kønsneutrale kriterier for lønfastsættelse i overensstemmelse med reglerne om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi, og i henhold til den relevante overenskomst. Du kan finde information om løn på: KRL
Klar til at tage del i noget vigtigt og levende?