A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Herning Kommune søger en pædagog til barselsvikariat i Hvepsereden/Midgaarden. Du bliver en del af et engageret team af to pædagoger og en pædagogmedhjælper i en børnehave, der prioriterer trivsel, udvikling og stærke børnefællesskaber.
Stillingen starter 4. januar 2027 og forventes at løbe til udgangen af 2027. Arbejdet foregår i en lille, relationstæt enhed hvor nærvær, omsorg og anerkendelse er i fokus og hvor sang og kreative aktiviteter bruges som pædagogiske redskaber.
Er du pædagog, og kunne du tænke dig at blive en del af holdet i Hvepsereden/Midgaarden? Så er det måske dig, vi søger.
Afdeling Hvepsereden søger en pædagog til et barselsvikariat i vores børnehave. Vikariatet er med tiltrædelse den 4. januar 2027 og forventes at løbe frem til udgangen af 2027.
I Hvepsereden er vi et lille hus med tætte relationer og et stærkt fællesskab. Vi har i øjeblikket 9 vuggestuebørn og 22 børnehavebørn. Stillingen er i børnehaven, hvor du bliver en del af et engageret team bestående af to pædagoger og en pædagogmedhjælper. Sammen arbejder vi målrettet for at skabe trivsel, udvikling, læring og stærke børnefællesskaber.
Vi er fagligt ambitiøse, nærværende og bevidste om den betydning, vi har i børnenes liv. Vi tror på, at trygge relationer er fundamentet for børns udvikling, og vi prioriterer derfor nærvær, omsorg og anerkendelse i hverdagen. Hos os møder børnene voksne, der er til stede, følger deres initiativer og skaber læringsmiljøer, hvor alle børn oplever at høre til.
Løn - og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Inden ansættelsen indhenter vi oplysninger via den 5-årige straffeattest og børneattest.
Samtalerne vil finde sted i uge 47.
Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Merete Ortmann Nielsen på telefon 20 92 93 33.
I Herning Kommune lægger vi vægt på ligestilling og diversitet og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Vi følger principperne for løngennemsigtighed, og du kan finde oplysninger om lønniveauet i Herning Kommune via dette link: KRL . Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med GDPR og modtager derfor kun ansøgninger gennem vores rekrutteringssystem.