Erhalte eine Antwort von diesem Arbeitgeber
Dein Lebenslauf und dein Anschreiben, genau auf das zugeschnitten, was gesucht wird.
Eventyrhuset i Dragør søger en engageret pædagog til vores børnehave. Du bliver en del af en fast gruppe og arbejder tæt sammen med kolleger om omsorg, leg og læring.
Vi lægger vægt på nærvær, relationer og en udviklende pædagogisk praksis. Forvent fleksible arbejdstider, forberedelsestid og mulighed for medbestemmelse i hverdagen.
Brænder du for nærvær, fællesskab og faglighed?
Drømmer du om en hverdag, hvor du kan gøre en forskel - og samtidig have tid og rum til at udvikle din pædagogiske praksis? Så læs videre!
Vi søger en engageret og fagligt stærk pædagog til vores børnehave i Eventyrhuset - en privat, integreret daginstitution i smukke Dragør. Hos os får du ikke bare et arbejde, men en arbejdsplads med hjerte, højt til loftet og stor mulighed for både medbestemmelse og udvikling.
Eventyrhuset består af to afdelinger med i alt ca. 110 børn - ca. 44 vuggestuebørn og ca. 66 børnehavebørn. Vores personalegruppe tæller omkring 30 dedikerede medarbejdere: pædagoger, medhjælpere, køkkenpersonale, gårdmand og administration.
Eventyrhuset har som privat institution en institutionsbestyrelse med det øverste ansvar for driften, økonomien og personalet, samt en engageret forældrebestyrelse som sikrer forældrenes stemme i beslutningsprocesserne og står for de sociale aktiviteter som sommerfest, julefest mm.
I vores børnehave er der tre grupper med, hver med en normering på 22 børn. Hver gruppe har en fast stab bestående af to pædagoger og to medhjælpere.
Vi prioriterer fællesskab og samarbejde - både mellem børn og voksne og på tværs af stuerne. Hos os kender alle børn alle voksne, og det giver en tryg og tillidsfuld atmosfære i hverdagen.
Vi arbejder løbende med at styrke vores pædagogiske praksis, og vi har et fælles fokus på relationer, nærvær og det enkelte barns trivsel og udvikling.
Som pædagog i Eventyrhusets børnehave bliver du en del af en fast gruppe, hvor du - sammen med dine 3 stuekollegaer - får ansvaret for ca. 22 børn.
Vi tror på, at kvalitet kræver tid og forberedelse. Derfor har du som pædagog hos os hver uge 2 timer afsat til \"andet arbejde\", som f.eks. planlægning, refleksion og dokumentation - uden børn.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden på tværs af stuer og faggrupper.
Vi forestiller os, at du:
Vi holder samtaler løbende, og lukker annoncen, når vi har fundet den rette kollega. Vi glæder os til at høre fra dig!
Eventyrhuset Her bliver hverdagens øjeblikke til noget helt særligt