Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Rudersdal Kommune søger to pædagoger til Børnehuset Egebakken, der vil være en del af et fagligt stærkt fællesskab med fokus på nærvær og børns deltagelse. En stilling starter snarest muligt, den anden 1. februar 2027, og arbejdet sker i en tryg vuggestue-/børnehjemmemiljø.
Vi lægger vægt på langsom pædagogik, naturen omkring os og et tæt samarbejde med kolleger og inklusionspædagog. Erfaring fra vuggestue er en fordel, men motivation og lyst til at udvikle praksis vægtes højere.
Derfor søger vi to pædagoger, som vil være en del af et fagligt stærkt arbejdsfællesskab, hvor nærvær, relationer og børns deltagelse er omdrejningspunktet for vores hverdag.
Den ene stilling er til ansættelse snarest muligt. Den anden er med start 1.februar 2027.
Børn gør det godt, når de kan – det er afsættet for pædagogisk arbejde i Egebakken.
Vi bruger naturen, der omgiver os i vores hverdag og har fokus på langsom pædagogik.
Hos os bliver du en del af en engageret medarbejdergruppe, der tager fælles ansvar for den pædagogiske faglighed. Vi er nysgerrige på vores egen praksis, hjælper hinanden og tror på, at vi lykkes bedst, når vi udvikler os sammen. Du vil blive en del af et fast team på én af vuggestuens fire stuer, hvor børneperspektiv, nærvær og pædagogisk faglighed er i fokus
Vi søger dig som:
Måske har du erfaring fra en vuggestue. Måske er du relativt nyuddannet, men ved, at det er netop her, du ønsker at bruge dine kompetencer. Vi vægter motivation, relationskompetencer og lysten til at udvikle det pædagogiske arbejde i praksis. Har du en særlig interesse for eksempel natur, musik, bevægelse eller et andet pædagogisk område, er det en styrke, vi gerne vil bringe i spil.
Derfor skal du vælge Egebakken
Vi glæder os til at møde en kollega, der har lyst til at være med til at skabe en tryg, udviklende og inspirerende hverdag for de yngste børn.
Vores børnehus ligger tæt på både skov og sø, og naturen er en naturlig del af hverdagen, hvor børnene oplever, undersøger og udvikler sig gennem leg og fællesskab.
Vi prioriterer høj faglighed, et godt arbejdsmiljø og tid til refleksion. Langsom pædagogik er et fagligt fokus.
Vi står foran et spændende udviklingsarbejde med NEST-pædagogik, hvor du får mulighed for at være med til at udvikle vores praksis.
Som ledelse er det centralt for os at skabe de bedste rammer for at medarbejdere har det godt og har mulighed for at udvikle sig. Vi tror på, at det kan gives positivt videre i tilgangen til børnene, som står i centrum for alt, hvad vi gør. ”Vi lykkes kun i fællesskab” er ikke kun et motto – det er en faglig realitet for den måde, vi bedriver ledelse på i Egebakken og sammen med vores stærke netværk af kolleger og konsulenter i kommunen.
Børn gør det godt, når de kan – det samme gør voksne. Vi skal have lov at øve os og der er ingen forventning om, at nye medarbejdere kan alt fra start – men du skal være villig til at lære og deltage. Spørg endelig!
Vi prioriterer at kompetenceudvikle alle vores pædagoger og pædagogmedhjælpere.
I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER
Stillingen er som udgangspunkt på fuldtid og start snarest muligt. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Samtaler: Vi forventer at holde samtalerløbende.
Rudersdal Kommune ligger naturskønt i et af Nordsjællands smukkeste områder – tæt på skov og mark og med nærhed til sø og hav.Vi har en ambition om at være landets bedste bo-kommune. Vi vil møde kommunens borgere dér, hvor de er, og vi vil gerne finde nye veje sammen.