Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Børnehuset Bistrup Have i Rudersdal Kommune søger medhjælpere til en lille, tryg og udviklende hverdag i et hus med høj faglighed. Du bliver en del af en gruppe af 22 børn og vil arbejde tæt sammen med to kolleger og en leder for at styrke relationer og læring.
Vi arbejder med Nest-praksis, mindre grupper og tydelige rammer, der skaber ro, nærvær og aktivitet. Introduktionsforløbet er grundigt og understøtter en tryg opstart i en fælles kultur og arbejdsgange.
Bliv en del af et hus med høj faglighed og gode muligheder for udvikling i afdelingen børnehaven
Du bliver en del af en Børnehave gruppe på 22 børn, og du får 3 nære kollegaer. De glæder sig til at skabe trygge, overskuelige og udviklende læringsmiljøer sammen med dig. Alle aktiviteter laves på tværs og sammen med en kollega, så alle børn kan deltage og trives.
Du får et grundigt og nærværende introduktionsforløb i huset, hvor du sammen med en kollega eller leder lærer alt, hvad der er værd at vide om både vores pædagogiske praksis, arbejdsgange og kultur. Introduktionen er tilrettelagt, så du får tid til at lande og blive tryg i rollen – støttet af stabile og engagerede kollegaer.
Du vil blandt andet blive introduceret for den pædagogiske praksis der hedder NEST. Det er principper som understøtter børns sociale samspil, kontakt, kommunikation og selvregulering via struktur og organisering. Målet er at skabe rolige, stabile og fordybende fællesskaber, hvor alle børn kan høre til og udvikle sig.
I Bistrup Have vil du altid arbejde i små grupper, med god tid til relationer, nærvær og faglighed. Vi ser børn som kompetente individer, der kan indgå i fællesskaber, når de får de rette rammer. Derfor arbejder vi med åbne stuer, tydelige legemiljøer, piktogrammer og visuelle strukturer, der skaber overskuelighed og tryghed for alle.
Du har lyst til at arbejde i et hus, hvor struktur, genkendelighed og tydelighed er en styrke – og hvor vi sammen skaber inkluderende fællesskaber. Du trives i et fagligt miljø, hvor samarbejde fylder, og hvor vi hjælper hinanden med at skabe ro, nærvær og gode læringsmiljøer. Du er tydelig i din kommunikation og rolig omkring opgaven.
Du kan se dig selv i et hus, hvor vi arbejder fælles om opgaven, og hvor specialpædagogiske principper er en naturlig del af hverdagen – også for dig som medhjælper. Du værdsætter work‑life balance, og du ønsker en arbejdsplads, hvor der er plads til både faglighed og et bæredygtigt arbejdsliv.
Bistrup Have er et dejligt børnehus med 3 vuggestuegrupper og 3 børnehavegrupper, hvoraf én bliver til en NEST‑gruppe i 2027. Vi ligger i et naturskønt område, som vi bruger aktivt til både ro, fordybelse og udforskning.
Vi arbejder ud fra et fælles pædagogisk grundlag, hvor børnesyn, leg, læring, fællesskaber samt trygge læringsmiljøer er omdrejningspunktet. Vi tror på, at børn gør det godt, når de kan – og at det er vores opgave at skabe rammer, der gør det muligt.
Vi har åbne stuer og legemiljøer, der giver børnene mulighed for at følge interesser og relationer på tværs af huset. Tryg tilknytning er en vigtig del af vores praksis, og vi arbejder bevidst med overgange, skift og barnets tempo.
Udelivet fylder meget hos os, og legepladsen er inddelt i forskellige læringsmiljøer, så alle børn kan finde et sted, der matcher deres interesser og behov.
I børnehuset Bistrup have har du som medhjælper gode vilkår for at lykkes med kerneopgaven. Vi prioriterer tid til pædagogiske aktiviteter og fordybelse sammen med børnene. Vi arbejder altid i små grupper, der tilgodeser både børn og voksne, og grupperne er på tværs af stuerne, så vi kender hinandens børn godt.
Huset arbejder med piktogrammer og har en synlig struktur via tavler. Vi er en del af Område Høsterkøb, som har et skønt naturhus i skoven med tilhørende naturvejleder, som vi ofte besøger.
Vi prioriterer at kompetenceudvikle alle vores pædagoger og pædagogmedhjælpere.
I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER
Stillingen er som udgangspunkt på fuldtid og start snarest muligt. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Samtaler: Vi forventer at holde samtalerløbende.
Rudersdal Kommune ligger naturskønt i et af Nordsjællands smukkeste områder – tæt på skov og mark og med nærhed til sø og hav.Vi har en ambition om at være landets bedste bo-kommune. Vi vil møde kommunens borgere dér, hvor de er, og vi vil gerne finde nye veje sammen.